AmagersHistorie_II

163

mod 6 Aars Afgiftsfrihed; efter den Tid skulde der svares 6 Rdlr. aarlig af hver. løvrigt fik de Ret til at græsse et Par Køer paa Fælleden. Efter et Andragende til Kongen fik de under Hensyn til den Skade, de havde lidt ved Branden og den »Indbildnings-Rettighed«, som de mente at have til deres Marker, alle de staaende Skatterestancer, ca. 1800 Rdlr., efter- givne1). Og for at de nogenlunde betryggede kunde gaa ind under de nye Livsforhold, gav Kongen de 8 Mænd, som uberettiget havde solgt deres Jorder, Beskærmelsesbrev for 3 Aar overfor deres Kreditorer, saa de skadelidte Købere, der maatte levere Jorderne tilbage, ikke skulde søge Regres hos dem2). Den egentlige Grund til den ret haarde Medfart, som Kon­ gen gav saavel de hollandske Bønder, som de kjøbenhavnske Borgere, der i god Tro havde købt Jorderne af dem, viste sig at være den, at Regeringen havde Brug for Jorderne til Høavl og Græsning til Livgardens Heste. Sagen vakte Op­ sigt ud over Landets Grændser. Det betragtedes som en ganske enevældig Fremfærd fra Kronens Side, saaledes uden Lov og Dom at fratage Folk deres Ejendomme; men selv Stadens Borgere turde ingen Ophævelser gøre af Frygt for, at de havde indladt sig paa noget forkert. Nogle af dem synes dog at have faaet Havepladser som Erstatning. Om det, at det gik tilbage for Hollænderne, om deres saa- kaldte »Efterladenhed« ikke ogsaa for en stor Del var Kro­ nens egen Skyld, fortjente maaske en nøjere Undersøgelse. Underligt ser det jo ud, at disse Hollændere, ganske i Mod­ sætning til de amagerske, der roses for stor Dygtighed, Flid og Sparsommelighed, skulde være umulige som Jordbrugere. Afgifterne til Kronen har vistnok fra Begyndelsen af været temmelig tunge. Jorderne synes at have været i en slet, uord­ net Tilstand ved Overtagelsen og mindre vel egnet til det Brug, som de fra Amager var vante til. Sikkert er det, at

2) A. E b e rlin : F red erik sb erg 17 f. 2) K bh . D ipi. V II. 539.

11 *