AmagersHistorie_II

9 sætte Provianten paa Amager, hvorfra der var fri Forbindelse med Slottet; men de vendte skyndsomst Næsen hjemad, for­ skudte og med forreven Takkelage1). Vistnok hele det føl­ gende Aar formaaede den hansiske Flaade at holde Søvejen til Dragør og Adgangen til Staden over Amager aaben; end­ nu i December kunde mecklenborgske Skibe bringe Greven Forsyning. Men den strænge Vinter, der saa fulgte, spærrede for Sejladsen. Liibeckerne var bievne kede af Fejden og sendte ingen Hjælp. Den brandenborgske Flaade, der For- aaret 1536 søgte at bringe Undsætning til Staden, blev slaaet tilbage af Kong Christians Flaade (Chr. d. 3. var af Adelen udraabt til Konge) og lagde sig »bag Amager«, gjorde Land­ gang paa Øen med 40 Mand og stak en stor Del Bygninger i Brand. Nogle Lejrposter, som Kongen havde udsat her, tog Flugten til de danske Skibe; disse blev derefter forfulgte af de brandenborgske, som erobrede nogle af dem2). Dermed var ogsaa Hansestædernes Lyst til Deltagelse i Fejden forbi. Kong Christian fik endelig oprettet en fast Lejr paa Amager, hvorved al Tilførsel til Staden blev spærret; det kunde ikke vare længe inden Greven maatte overgive sig paa Naade og Unaade. For Dragør betød Fejden et Vendepunkt. Den kuldkastede saa at sige alle de gamle Hanserettigheder, lagde alt fa s t Ernæringsliv øde for en lang Tid; det varede sikkert mange Aar inden der begyndte at voxe nogen videre Beboelse frem igen paa de gamle Tomter. Stettins og Kjøbenhavns Borgere var vistnok de eneste, der søgte deres Pladser; men Fiskeriet synes iøvrigt at have været meget sparsomt. I al Fald savne vi selv den mindste Oplysning om de stedlige Forhold i Tiden efter Grevefejden indtil Fiskeriet i 1550erne tog et Op­ sving og atter drog Folk hertil, som da formodentlig begyndte at tage fast Bopæl. Med Hensyn til Farvandets Afmærkning begyndte der da ogsaa at rejse sig Krav. Søtønder benyttedes allerede under

x) Paludan-Miiller: Grevens Fejde 2. 185. 2) Kbh. Dipi. IV. 493.