AmagersHistorie_II

157 mange Hovedstadsbeboere søgte efterhaanden Landophold herude. 1664 finde vi den første privilegerede Kro; den hørte til en af Gaardene; men en Del Aar senere træffe vi H o lge r Dønnich som Indehaver. 1677 havde desuden Jacob Pittersen, senere Pitter Pittersen, et mindre Kro- og Værtshushold. 1680 gaves kgl. Bevilling til en af de største Gaardmænd, C h ri­ stian E g g e r ts e n , paa Værtshus og Gæstgiveri med Mad, Vin, 01 og anden Slags Drik, samt Logiment1). 1682 gaves Privilegium paa et andet Gæstgiveri. Samtidig tillodes det Christian Eggertsen at flytte sin Kro til en anden og mere bekvem Gaard med Have2), midt paa den østlige Side af Gaden, hvilken Gaard han havde overtaget af Assessor Ma­ thias Rosenvinge (tidl. Ejer: Thomas Fincke). Det synes at være den 1 1/2 Gaard, som Baron Jens Juel før havde. 1683 afhændede han Kroen og Gaarden til G ie rh a rt Hobroe, som atter 1692 afstod begge til Assessor Chr. Mule. Gaar­ den var da en Fæstegaard, hvortil Byen ikke havde nogen Rettighed. I Kirketiende svarede den 93 Rdlr. og i Kroafgift 10 Rdlr. til Vestre Hospital. 1698 var Birkeskriver Thrane Lejer af Kroen. Der fandtes da forskellige andre Smaakroer, saaledes se vi, at Jørgen Sardi, Niels Petersen og Ane Tøn- nesen havde Krohold. Og senere tiltaltes mange for at drive Smugkroeri navnlig for Officerer og Soldater, der beværtedes for Betaling. A f H aand væ rke re havde Byen: to Vævere (den ene hed Johann Flensborg), to Skrædere, en Skomager, to Smede (Dirch Slodzher og Peder Jansen Slodzher); nogle af dem havde flere Svende. Desuden var der en Møller. Ved Tegl­ værkerne anvendtes ikke faa Arbejdsfolk. Ialt rummede Byen omkring 1690 2—300 Mennesker. Om Byens Skattea f gifter kan vel nok siges, at de var be­ tydelig større end den gamle Hollænderbys; men de var neppe større end de danske Byers paa Amager. Hver Gaard paa ca. 75 Tdr. Land svarede efter Enevælden en gennem­

x) S æ l. R eg. 31. 590. 2) K bh . D ipi. V II. 27.