AmagersHistorie_II

1 5 0

medens Sidevejen og Ladegaardsvejen mangler. Den punk­ terede Linje angiver Byens sydlige Grændse omtrent til Valby Bakke: Mod Vest, Nord og Øst dannedes Grændsen af Grøn- dalsaaen og Ladegaardsaaen. løvrigt giver Skitsen et orien­ terende Indblik i Byens Indretning. Her indrettede altsaa Ny Amagerne sig i Overensstemmelse med deres hollandske Skikke og Levevis efter de samme Regler, som Kommunen paa Gammel Amager levede efter, baade hvad Ejendomsforhold, Jordfordeling, offentligt og pri­ vat Liv angik, som et særligt Sogn og Sognebirk, med sær­ egen Arveret, Formynderi, plattysk Kirketjeneste og Rets- tjeneste. Om deres B ru g sfo rh o ld og Drift af Jorden haves kun faa og ikke særlig rosende Oplysninger. De 20 Familier delte Jorden imellem sig som Ejendom, saaledes at hver Gaard fik omkring 75 Tdr. Land, der kunde sælges indenfor Kommunen og tilfaldt denne, naar ingen Arvinger efterlodes. Hovedsa­ gentlig synes Jorden dyrket med Korn, da det stive, lerfaste Muldlag ikke egnede sig særlig godt til Køkkenurter, saaledes som Jorden paa gi. Amager. De opnaaede overhovedet aldrig at faa Jorden i den Tilstand og Gødningskraft, som de var vante til fra deres Hjemmeø. Heller ikke deres K rea tu rh o ld fik de nogensinde i god Drift. Det ses, at de holdt en Del Svin, som sendtes paa Olden i Kronens Skove. 1677 svarede de Kvægskat af 140 Køer og 110 Heste, eller kun (af Køer og Heste tilsammen) godt i pr. Td. Hartkorn. De havde Græsningsret paa Saltholmen til 250 Høveder, hvorfor de svarede til Amager 15 Rdlr. aarligt. Deres Ind fø rse l af Varer til Staden blev ikke stor. Hele Byens Acciseafgift androg aarligt omkring 100 Slettedlr. 1688 havde Byen endnu kun 12 Tdr. Land Kaalhavejord. Endnu gik det dog taaleligt med at svare Afgifterne; men noget Fremskridt i Erhvervslivet var der ikke og kom heller aldrig. Kommunal- og Retsvæsen dannedes efter ganske det samme Princip som i Magleby. Beboerne valgte deres Foged (Schout) eller Skultus, som han mest kaldtes, der baade var Birke­ foged og Kommunens Formand, sorterende under Lensmanden,