AmagersHistorie_II

145 hold derovre for at berede de Syge — derimod tales der ikke om nogen Læge. En Del blev ogsaa indlagt og de fleste døde temmelig hurtigt; der blev opkastet en Bakke som Be­ gravelsesplads paa Øens Nordende, hvor den endnu findes under Navn af »Kirkegaarden«. Om Sommeren 17 10 førtes der alligevel Kvæg til Salt­ holmen paa Græs; Øen var saaledes ikke strængt afspærret og Smitten førtes til Amager eller Kjøbenhavn. Om Efter- aaret blev saa al Forbindelse mellem Amager og Saltholmen strængt forbudt; det Kvæg, som var tilbage derovre, blev ført hjem og under Livsstraf blev det forbudt at færdes mel­ lem Øen og Kjøbenhavn uden at melde sig til Toldvæsenet. Ingen Lodser eller Fiskere maatte borde Skibe i Sundet eller opholde sig paa Søen længere end til Mørket faldt1). Trods disse Forholdsregler bredte Sygdommen sig om Som­ meren 1 7 1 1 med stærk Fart baade i Kjøbenhavn, Helsingør og paa Amager. Paa Amager bortrev den over Halvdelen af Beboerne, i Sundbyerne endogsaa de to Trediedele. Mange Gaarde stod i lange Tider ubeboede, Markerne henlaa øde; der var ingen Folk til at overtage eller drive dem. For Hol­ lænderne, som ikke vilde overgive deres Jord til fremmede, varede det særlig længe, inden de fik Gaardene besatte. Endnu i Byens Vedtægter af 1726 tales om »øde Gaarde« fra Pestens Tid. I November 17 13 blev Karantænen paa Saltholmen op­ hævet og flyttet til Motzmanns Plads, da det var vanskeligt og bekosteligt at komme paa Saltholmen under Frosten. Se­ nere blev Karantænehusene flyttede herfra til en Plads ved Østerport for at tjene som Barakker for Soldaterne. 1737 og 1738 var der atter Pestfare i Luften. Det først­ nævnte Aar lod Kongen udsætte 4 Vagtposter paa Østsiden og Sydenden af Amager for at paase, at der ikke landede nogen fra Søen, uden de Skøjter, som førte Kreaturer fra Amager til Saltholmen, samt Fiskerne og Dragør Søfolk, hvem Tolderen paa Dragør skulde have Opsyn med. 1738

2) Kbh. Dipi. VII. 99. 135. Amagers Historie.

IO