AmagersHistorie_II

134 Je r s k iæ g var ikke saa begejstret for Mændenes Dragt som for Kvindernes. Han omtaler den kun med faa Ord, idet han iøvrigt priser Amageren for hans simple Værdighed: »Han giør sin Trøye ey paa den Fransøske Node, Ney! han gaar ziirlig nok med sin Amager Mode. Han bær og ey Paruch med lange krused Lokker, Slig ny opfunden Skik han viser hen til Pokker. Han har kun korte Haar, og skaaret digt til Skallen, See! det er al hans Stats i sin Amager Pralen.« Paa Thuras Tid, 60 Aar senere, var Dragten bleven noget rigere udstyret efter den tiltagende franske Modepaavirkning. De unge, ugifte Mænds Dragt adskilte sig noget fra de gifte Mænds, særlig i Hoved- og Fodtøjet, ligesom de unge Pigers Dragt varierede noget fra de gifte Koners. Han beskriver Mandsdragten saaledes (1758): »Mandfolkene, eller, rettere at sige, de gifte Mænd, naar de ere i deres Stads- eller Hellig-Dags-Klæder, have paa Hovedet en stor, rund, blaaflosset Hue, næsten en Alen i Diameter, som er giort af det fineste Cameel-Haar, og bliver fabriqveret i Holland; men som de nu omstunder ikke kan faa derfra, saa spare de meget paa dem, og de ansees som en Skat eller Klenodie, der giemmes og arves af Søn efter Fader. De bære tre Trøjer, den yderste af det fineste sorte Klæde, med Cameel-Haars .Knapper og Knap-Huller af samme P'arve, den anden inden fore er af hint rød Klæde, med sorte Knapper og Knaphuller. Den tredie næst Kroppen bærer en­ hver efter Behag, af hvad Farve de vil. De har tre par Buxer1) paa, de yderste af samme Art Klæde og Farve, som den yderste Trøje. Strømperne er syede af hint blaat Klæde, og Skoene af sort Carduan kandtede med rød Saffian, og der­ under røde Hæle, de bliver bundne med Remme, hvorudi er Dopper af Messing.« Hollændernes B o lig var ligeledes præget af deres nationale Ejendommelighed og Sans for rene, blaa og røde Farver.

x) Knæbuxer. Som bekendt naaede de senere til Anklerne.