AmagersHistorie_II

130

»Hun rygter vel sin Koe, og hendes Kar opfylder, A f Koe og Faare-Melk, paa Bredder og paa Hylder; Hun nyster altid otn, og aldrig kand hun lide, En Time i sit Huus, en Maren doven-sidde; Et ædrue, sparsom Folk, er Mænder, Qvinder, P :ger, At Røchers Slægt og Børn, dem neppeligen ligner.« Om deres S p ro g siger han, at de i Hjemmene brugte det »nederlandske«. Det var i Virkeligheden en mærkelig Blan­ ding af Hollandsk, Nordtysk og Dansk, som de havde til­ egnet sig gennem Hjemmene, Kirken og paa Torvet, og som neppe mange andre end de selv kunde forstaa. »Men ellers kan de og udtale Danske Stemme«, hvad de maatte vænne sig til under deres Virksomhed og Erhverv udenfor deres egen By. Aarsagen til, at de med saa stor Trofasthed holdt fast paa deres eget blandede Sprog, laa selvfølgelig baade i Inter­ essen for deres Hjemlands Minder og i Forskansningen for deres Friheder og Erhvervsgoder, som fordrede et Skel mel­ lem dem og deres danske Naboer. Ikke blot i Hjemmene, men ogsaa i Skolen og Kirken holdtes der længe paa, at Dansk ikke fik Indpas. Der holdtes en »tysk« Præst, som ogsaa i det væsentlige var Leder af Skolen, vistnok med en af Byens egne unge Mænd eller en af sine Sønner som Medhjælper. Degnen var, i al F'ald i det meste af det 17. Aarh., en dansk Mand. Man havde paa Byens Sprog affattede, nærmest plattyske Skolebøger, som forskaffedes eller udgaves af Præsten. Vi se, at Thomas Harder (1678—95) udgav baade Katekismus og Lærebog for Byens egne Børn, medens der for de danske (Dragørs) Børn og Tyende benyttedes almindelige danske Skolebøger. I Kirken benyttedes derimod indtil 1730 kun det »tyske« Sprog. Fra 1730 ansattes der baade en tysk og en dansk Præst, som skiftevis prædikede for den hollandske og den danske Del af Menigheden. I Retssager brugtes fra en langt tidligere Tid kun Dansk; det maa antages, at Amtsøvrigheden har forlangt det danske Sprog anvendt. Ogsaa i Skrivelser til Kongen eller Kancelliet maatte anvendes Dansk længe før