AmagersHistorie_II

128

derved, at han var en god Bekendt ved Hoffet og Medhjæl­ per ved dets Svanejagter i Kalveboderne1). Sandsynligvis har han da ogsaa hjulpet ved Jagterne paa Amager. Han var vistnok egentlig Bødker. For sine Fortjenester fik han s. A. af Kongen et Hus og et gammelt Skur paa Bremerholm til Nedrivning og tidligere fik han det gamle Toldhus paa Dragør, hvor han ses at være Kromand og 1664 fik Privilegium paa Krohold og Ølbryggeri. En vigtig Side af de hollandske Amageres Nationalejen- dommelighed var den, at de med stor Trofasthed bevarede ikke blot deres gamle Sæder og Skikke, men ogsaa deres Forhold til Kongehuset. Dette hang naturligt sammen med deres priviligerede Stilling, de Forrettigheder og Friheder, de nød og hvorpaa deres økonomiske Velstand var voxet op. Og disse Friheder var atter Betingelser for Bevarelsen af deres Kommunes hele Selvstyre. Deres Afsondring fra de danske Amagere bundede sikkert lige saa meget i Standshensyn og økonomisk Beregning som i personlige Følelser og Forkærlig­ hed for deres egne Slægtninge. Ved indbyrdes Giftermaal blev efterhaanden ikke blot Hol­ lænderbyen, men tillige de Udflyttere derfra, som tog Bolig i de andre Byer, én stor Familje. Endnu 1693 skrev Michel Hansøn Jerskiæg derom: Vi se ogsaa, at de i det 17. Aarh. stadig maatte søge Kongen om Tilladelse til at gifte sig udenfor den lovlige Grænse, det tredie Slægtled. Tilladelsen blev altid given mod en Kendelse til de Fattige, som efter Vedkommendes Formue varierede fra 10 til 50 Rdlr.; da Byen ingen Fattige havde, tilfaldt Pengene som oftest et eller andet Hospital — t. Ex. Vartov — ; undertiden tog Kronen Halvdelen. Endnu efter Midten af det 18. Aarh. tillod de »ikke lettelig nogen af deres Mands- eller Qvindes-Personer at gifte sig andetsteds end »Han giør sit Giftermaal med ingen anden Pige, end med sit eget Slægt, den kalder han sin Lige.«

l) Hist. Tidsskr. 5. R. 3. 28. Secher: Danmark I. 13 5 .