AmagersHistorie_II

123

tagelig regnes som Husmænd, saa der kommer nærmere 4 Heste og 8 Kør i Gennemsnit paa hver Gaard. 1688 havde Byen 118 Bopæle, hvoraf 100 besades af Gaardmænd; der har saaledes været ca. 18 Husmandsfamilier; deraf var mindst de 8 Haandværkere, nemlig 2 Smede, 3 Snedkere, 2 Vævere, 1 Skræder. At der ogsaa senere fandtes mange Formuer i Byen, se vi deraf, at der af saakaldte »Børnepenge«, Umyndiges Midler, som Schouten administrerede, 17 15 var udestaaende 22,500 Rdlr. og næste Aar 24,616 Rdlr. i 32 Parter1). Mange af Gaardmændene havde betydelige Summer staaende paa Rente rundt omkring hos Bønderne i de andre Byer, hvor de der­ ved ofte maatte overtage Gaardene, naar Fæsterne ikke kunde svare, hvad de skulde. Hollændernes Fremtrængen i alle Byer spores længe før Svenskekrigen, og umiddelbart før denne var en Fjerdedel af de danske Byers Jord paa Hollændernes Hænder; særlig i Maglebylille og Tømmerup havde de mange Gaarde og Gaards- parter i Besiddelse. Men efter Krigen tog deres Fremtrængen stærk Fart ved de danske Bønders Forarmelse og deraf føl­ gende Mangel paa Evne til at drive Jorderne og svare A f­ gifterne deraf. Enten tog Hollænderne saa Gaardene i Fæste og tog Bolig derpaa, eller de købte Brugsretten, hel eller delvis, af de danske Fæstere og drev da Jorderne under deres egne Gaarde. Ogsaa ved at yde Laan til de danske Bønder mod Pant i Jorderne tilegnede Hollænderne sig ofte en Slags Ejendoms- eller Brugsret dertil. Efter Krigen saa Kronen nem­ lig — for hurtigt at faa Øen paa Fode igen og faa Gaardene under Drift — gennem Fingre med, at Gaardene overtoges uden E'æstemaal eller F'æstekontrakt, altsaa nærmest som fri Ejendom, hvilken kunde pantsættes. Overtagerne »fik derover Penge at laane hos got Folk, ellers maatte Landet længe ligget øde og ubebygt«. Derved ophørte egentlig Livsfæstet. I 50 Aar var Fæstetvangen helt ophørt; og da Fæstet atter søgtes indført (1708), sad Hollænderne inde med de fleste af

x) En Rdlr. havde da mindst lige saa stor Værdi som 10 Kr. nu.