AmagersHistorie_II

i i 9 dene eller Jorderne i Fæste og drev dem ved Siden af deres egne. Efterhaanden kom dog nogle af de gamle Fæstere til Kræfter, saa de kunde overtage deres Gaarde og skaffe lidt Besætning derpaa. Kongen havde iøvrigt Tanker om, at Sun db ye rn e ikke maatte genopføres paa de gamle Bypladser, da de kom til at ligge for nær til Fæstningen. Stiftsbefalingsmand von Cor- b itz fik strax efter Krigen Brev om at tilholde Bønderne her, at de skulde bygge eller tilforhandle sig Husrum paa Christi­ anshavn, hvorfra de kunde drive deres Jorder1). Ordren kom dog ikke til Udførelse; Gaardene blev i det væsentlige byg­ get paa de gamle Tomter langs Øresundsvej og Kirkevej; og Husene rejste sig indenfor eller bag ved Gaardene, antagelig ogsaa paa de gamle Pladser. Det kom snart efter Krigen til en Opgørelse med Kronen for de Leverancer, som Amager havde havt til Hoffet. Det ses ikke, hvilke Krav de danske Bønder havde; disse synes at være afviklede med de Skatterestancer, som de stod i til Kronen, og de Forstrækninger med Saakorn og Besætning, som det varede adskillige Aar inden de fik klarede. Derimod se vi, at Hollænderne snart efter Belejringens Ophør havde en Fordring paa Kronen tor Leverancer af Korn, Hø, Heste, Kvæg og Viktualier paa henved 6000 Rdlr. Der blev truffet Overenskomst med dem om, at Summen skulde afdrages med den aarlige Forpagtningsafgift, som de skulde svare af Lade- gaarden, indtil Beløbet med paaløbne Renter var betalt. 1667 stod der endnu 2572 Rdlr. til Rest i Hollændernes Favør2). Øens Rehabilitering efter Krigen søgte Kongen endelig paa forskellig Maade at ophjælpe. Saaledes blev der ved Hans Lau ritzen , »Capitain over Amager Land«, uddelt Musketter til Bønderne, for at alle, der ikke havde saadanne, kunde faa Vaaben at værge sig med. For at genoprette Skovvæxten gav Kongen Ordre til at lade opgrave unge Træer i Kjøbenhavns, Frederiksborg og Kronborg Len til Udplantning. Nogle Aar

x) Bilag X L IX . 2) Sæl. Tegn. 38. 212.