AmagersHistorie_II
i i 4 da det var forbunden med Fare for at falde i Fjendens Vold. Det hændte ogsaa et Par Vogne fra en Bager og en Brygger, som den 3. Januar (1659) om Morgenen var kørte ud til Dragør Lund for at skove Brænde, at de blev tagne af 14 svenske Ryttere, der førte dem med over til Lejren, hvor de holdtes fangne. Bryggeren udvexledes senere, men Bageren døde hos Fjenden. Ved en anden Lejlighed tog Svenskerne 120 Heste. En Rytterafdeling, som den 18. Januar var gaaet over Isen, mødtes af vore Tropper og blev slaaet tilbage. Natten mellem den 9. og 10. Februar gik Carl Gustav selv i Spidsen for en ator Styrke af Ryttere og Fodfolk over Isen for at bryde Fæstningslinjen foran Christianshavn og aabne Amager Port, hvilket dog mislykkedes. Endnu flere Angreb blev foretagne fra Amagersiden uden Held. Fjenden færdedes her stadig over Isen; 25. Februar blev atter nogle Vogne, som var sendte ud efter Brændsel, overfaldne af svenske Ryttere og tagne1). Da Vandet atter aabnedes, blev der først nogenlunde Fred paa Øen, som Carl Gustav ikke havde formaaet at besætte. Om Foraaret kunde de i Fæstningen indesluttede Beboere tage ud og tildels tilsaa deres Haver og Marker; det for bødes Soldaterne at øve nogen Ufred deri. Hollænderne og Dragørerne, som havde havt deres Baade og Fartøjer inde i Staden, kunde sejle hjem og bruge Fiskeri. Og i Maj turde Borgerne og Bønderne sætte Kør paa Græs paa Amager Fælled. Man ventede med Længsel efter H øhøsten for at skaffe Foder til Hestene. Allerede sidst i Juni var man i Gang med Høet; thi Stiftsbefalingsmand von C ø rb itz fik 30. Juni Ordre til at handle med Bønderne om 150 Læs; og 1 1 . Juli opfor dredes Borgmester Peder P ed e rsen til at skaffe saa meget Hø som muligt fra Saltholmen, da det højligt tiltrængtes2).
*) Bircherods Dagbøger.
Ny danske Mag. III. 58. O. Nielsen: Kbh. Hist. 2. 243. S. A. Sørensen: Kbh. Belejring 1658. 106. 2) Kbh. Dipi. V. 638. 640.
Made with FlippingBook