AmagersHistorie_II
1 07
tagelse af en mindre Fregat, som kom paa Grund og entre des af vore Folk, plyndret for Skyts, Proviant og hvad der kunde føres med, hvorefter den blev stukket i Brand, da den ikke i Skyndingen kunde faas flot1). Dette Kup var et stort Held, baade for Staden og for Amagerne, der neppe kunde have slaaet en Landgang tilbage med de Midler, de havde til Raadighed, især hvis de skulde forsvare begge Sider af Øen. Allerede næste Dag fandt man det raadeligt i Staden at sætte Øen paa Krigsfod. Der gaves Ordre til en Del Befa- lingsmænd under Kommando af Oberst En se at tage herud og stationere to eller flere Underofficerer i hver By til at holde Øvelser med Beboerne i Brug af Vaaben. Senere (9. Sept.) blev et Kompagni Fodfolk og et Kompagni Ryttere lagt herud. Kongens Fodermarskalk skulde selv tage ud for at paase, at god Orden overholdtes og at Soldaterne ikke tilføjede Bebo erne nogen Overlast. Der skete selvfølgelig Brud paa Lov og Orden. Officererne besværede sig over, at Bønderne ikke mødte paa Allarmpladserne til Vagttjeneste og Bønderne kla gede over, at Befalingsmændene med »formegen Trudsel, Haardhed og Hug omgaas og begegner dem«, saa Officererne maatte tilholdes ikke at anvende Tugt og Bønderne om ikke at tage sig selv til Rette; men begge Parter skulde fremføre deres Klager for Kongen. Endelig forbødes det Officererne at besvære deres Kvarterer med Drikkeri, Gæstebud og Svær men; de skulde nøjes med det Traktement, som Bønderne kunde byde dem, eller de Penge, de kunde faa af dem for selv at skaffe sig Forplejning. Og dersom der kunde erobres noget Bytte fra Fjenden, skulde Officererne og Bønderne enes om at dele det. Ved Siden af Feltøvelserne maatte udføres en Del Arbejde, idet Beboerne tilholdtes (6. Sept.) at sløjfe Digerne om deres Haver og Løkker, for at Fjenden ikke ved en Overrumpling skulde benytte sig af saadanne til Dækning. Der indkaldtes 200 Karle fra Øen for at gøre Arbejde om Natten ved Ud-
x) S. A. Sørensen: Kbh. Belejring 1658 p. 62.
Made with FlippingBook