AmagersHistorie_II

99 gamle Sømærker kunde benyttes1). Og da Krigen var forbi, gaves Ordre til, at Skoven atter skulde udplantes og at der skulde anlægges flere smaa »Remisser« til Beskyttelse for Vildtet i Vintertiden. Lunden ved Dragør tjente ogsaa som Udflugtssted for Hovedstadens Beboere, som i Slutningen af det 17. Aarh. ofte kørte ud til »Lunden ved Dragør« for at nyde den friske Land- og Søluft. Efter Krigen maatte Kronen give Amagerne Erstatning for Skoven, som de havde mistet, ved at give dem en aarlig Skovudvisning i Skovene i Nordsjælland, baade paa Gavn­ tømmer og Brændsel, som der saa at sige ikke fandtes paa Øen. Amtets Jordebogsregnskaber 1668/69 viser, at 119 Gaarde fik hver udvist 2 Læs Brænde og 4 Læs Gavntræ. Schouten og Præsten i Hollænderbyen, samt Kromanden paa Dragør fik endogsaa 4 Læs Brænde hver. 1670 lyder et Brev til Amt­ manden: »Wijder, at wi allernaadigst tilfreds er, at Indwaa- nerne paa wort Land Amager maa feide oc afhente huis Træer dennem till Brendeved oc Tømmer hervdj Kjøbenhafns Ambt allerede vdwijst er vdj nerværende Aar«2). Senere maatte hver Gaard i Reglen nøjes med 1 Læs Brænde og et halvt Læs Hjultømmer eller Gavntræ, samt »Staufre oc Gjersel« til Hegn. Denne Udvisning, der fra Begyndelsen af synes givet som en Godtgørelse for Ægtkørsel,' blev nu en Erstatning for Tabet under Krigen af den Smule Skovvæxt, der var paa Øen. Men det ses iøvrigt, at der gaves Brændeudvisning for forskellige andre Tjenester; saaledes fik nogle Mænd paa Amager hver udvist et Læs Brænde, fordi de havde havt en af Kongens Jagthunde paa Foder. Jagten paa Amager har fra ældgammel Tid været Kronens Regale, endogsaa da Øen hørte under Roskildestolen havde Kongen Jagtretten. Ogsaa da Christian d. 2. overdrog Øen til Hollænderne, forbeholdt han sig delvist Jagtretten, saaledes til Hare- og Svanejagten, samt Marsvin. Øen synes at have

9 Sæl. Tegn. 34. 804. Kbh. Dipi. 5. 546. 550. 597. a) Sæl. Tegn. 39. 84.

7*