AmagersHistorie_I

8i Hansefogderne havde paa deres Side en lige saa udstrakt Myndighed i alle Sager vedrørende Stædernes Forhold og deres egne Folk. De havde Ret til at dømme i alle mindre Retssager paa deres Raads Vegne, ja overhovedet i alle Sager, som den Stæderne ved deres Privilegier givne Jurisdiktionsret omfattede, den nemlig, at deres Borgere eller Folk ikke af dansk Øvrighed kunde idømmes nogen Straf eller Bøde, und­ tagen for Rov eller Drab, der gjaldt Haand eller Hals. Stædernes Vedtægter — Motebogen — indeholdt derfor ogsaa mange Bestemmelser, som tilsigtede at holde stræng Orden og Justits paa Feddene for ikke at komme i Konflikt med den danske Øvrighed og komme udenfor Privilegiernes Rækkevidde. Det skinner igennem disse Bestemmelser, at Forholdene paa Feddene har været spændte, saa man har maattet tage strenge Forholdsregler for at hindre Udbrud af voldsom Natur. Dragørmoten af 1470 forbød at føre nogetsomhelst Vaaben, «nenen bandtstaken dregen nock an- dere wapene»1) (§ i). Ingen maatte foraarsage Uro, Klam­ meri eller Opløb, eller tage Parti for dem, som gjorde sig skyldige deri; men skete det, skulde Enhver søge at udfinde Ophavsmændene og melde dem til Øvrigheden og iøvrigt holde sig paa sin egen eller sin Købmands Feid eller i sin Skude (§§ 13, 14 og 15). Vognførerne maatte ikke føre Kniv eller Kølle, ejheller opholde sig paa deres Købmænds Pladser uden Tilladelse (§ 17). Ingen maatte forbinde Saar uden Fogdens Vidende (§ 28); Forseelse herimod strafledes med Bøder paa indtil 10 lødige Mark — paa den Tid en ansélig Sum. Fogden havde Myn­ dighed til at støde til Pælen og sætte i Stage 2); men Ingen maatte dog stødes til Pælen uden hans Oldermand var til Stede (§ 38). Og ingen troværdig Mand, der kunde sætte Borgen for sig, maatte sættes i Stagen (§ 16). Opsætsighed mod Øvrigheden eller mod Fogdens Tjener, der gik i Fog­ dens Ærinde eller paa Rettens Vegne, droges strengt til Rette. — A f andre Bestemmelser til Forebyggelse af Ufred maa nævnes: Naar Nogen fandt et Garn eller et Anker i x) «Bandtstaken» var sikkert Hasselstokke, som bruges til Tøndebaand. Vistnok det samme, som at stryge til Kagen og sætte i Gabestokken. Amagers Historie. 6