AmagersHistorie_I

74 De beherskede endnu i det 15. Aarh. hovedsagenlig Landets Handel og mødte paa dette Omraade endnu ingen særlig stærk Modstand af vore egne smaatkøbende Handélsskippere. Efter at have været en Frihavn for Hansetrafiken gennem Hundrede Aar, var Dragør endnu gennem mindst lige saa lang Tid en Stapelplads, hvor den hansiske og den danske Handel mødtes under Sildefiskeriets vexlende, lunefulde Ud­ foldelse, hvor Handel og forskellige Haandværk og grovt Ar­ bejde gik Haand i Haand og hvor et underligt blandet og broget Erhvervsliv trivedes under foreskrevne Regler. Kjø­ benhavns Borgere havde saaledes, lige som Hansestædernes, Ret til at skære Klæde og drive al Slags Købmandsskab, men desuden fik de 1443 Eneret til at sælge «flaaet» Kød, dog ikke fra mere end 25 Boder1). Hanserne, der saltede og udførte Kød, maatte ikke mere slagte selv, en mærkelig Ordning, som ogsaa Moten havde en Bestemmelse om: Ingen maatte sælge eller falholde Kød uden «de Knakenhauwer» under Straf af to lødige Mark til Fogden (§ 24). Handels­ omsætningen foregik enten paa det aabne Marked, som holdtes dagligt, eller fra de talrige Boder, som hver Stad havde paa sit Fed. De mer eller mindre solide Boder har dog neppe kunnet tjene til Opbevaringssteder for Varerne; i dette Øje- rrfed har man formodentlig benyttet det mere solide Kom­ pagnihus, som Stæderne synes gennemgaaende alle at have havt paa Feddene. — At Omsætningen gik livlig fra Haan­ den, kan følgende Bestemmelse maaske tyde paa: Intet Skib maa ligge i Sundet paa Strømmen mere end en Nat — under Bøde af 10 lødige Mark (§ 46). Handelen drejede sig selvfølgelig ogsaa i væsentlig Grad om Silden. Den stærke Rift, der som Regel var om Fang­ sten, foraarsagede let Misbrug og Uenighed under Opkøbet, saa der maatte foreskrives Regler derfor. Ingen maatte ride i Stranden for at søge Forkøb paa Silden, ejheller gaa neden­ for Korset eller Pælen, som viste Grænselinjen mellem Fisker­ nes og Købmændenes Pladser, for at komme først. Køb­ mændene maatte ikke indrette Styrterum (Rum, hvori Silden kunde styrtes). Paa Stettins Fed skulde findes 10 Kar, hvori b Kbh. Dipi. I. 163. Bilag X IV .