AmagersHistorie_I

70 han anslog den samlede Nedsaltning paa de i Brug værende 15 Lejer til 360,000 T d r.1) — Efter en anden Beretning fra 1 520erne ses, at der da deltog i Fiskeriet over 7500 Baade, hver Baad med 5—6 Mand2). Paa det sidstnævnte Tidspunkt var Dragør allerede bleven en mindre søgt Plads ved Regeringens afvisende Holdning eller ligefremme Modstand. Men indtil Tiden omkring 1500 har Fiskeriet neppe været mindre her end paa de andre Skaanepladser. Sammenholde vi Kronens Toldindtægter osv. af Falsterbo og Skanør, der for 1494 beløb sig til ca. 2000 Mark, med de samme Indtægter paa Dragør for 15 18 , nemlig 665 Mark, og tage Hensyn til at flere Stæder i Mellemtiden havde forladt Dragør og at Markedet var ophørt, saa synes det, at Fiskeriet her gennemgaaende endnu maa have været mindst halvt saa stort, som paa Skanør og Falsterbo tilsammen. Naar dér da 1494 saltedes 50,000 Tdr., maa der for Dragørs Vedkommende kunne paaregnes mindst 25,000 Tdr. Og dette Tal vil neppe være langt fra at svare til den gennemgaaende aarlige Fangst, der tilberedtes paa Dragørlejet gennem det 14. og 15. Aarh. — Fiskeriets Udøvere var gennem lange Tider, navnlig efter Stralsundfreden 1370, vistnok hovedsagenlig fremmede — hansiske — Fiskere, der stod i Købmændenes Tjeneste. Det ses baade af Kong Valdemars og Erik af Pommerns Privilegie- indrømmelser, at disse gjaldt saavel Fiskeri som Nedsaltning og Handel. De danske Kystbeboere havde vanskeligt ved at gøre sig gældende overfor den kompakte Hansemagt, der da mødte frem under Fiskeriet, og da Handelen tilmed var i dens Hænder, havde Købmændene let ved at favorisere deres egne Fiskere. Først ved en kraftig Indgriben fra Regeringens Side med Trusler om nye Toldpaalæg og Rettighedernes Ind­ skrænkning, lykkedes det efterhaanden at bringe Fiskeriet til­ dels over paa danske Hænder, lige som forøvrigt ogsaa Han­ delen. Efter Midten af det 15. Aarh. synes Fiskeriet at have været nogenlunde ligeligt udøvet af fremmede og danske Folk.

Hans. Geschichtsquellen IV. 126. 2) Sst. p. X L