AmagersHistorie_I

6y Den Tid, i hvilken Lejet benyttedes, kaldtes Skaanetiden, en bestemt Aarstid, som de hanseatiske Skaanefarere betrag­ tede som deres Høsttid og fløj ud paa deres «Skaanelejer», hvorunder Dragør regnedes, for et vende hjem med en gylden Høst. Skaanetiden indtraadte oprindelig ved Jacobi Dag, d. 25. Juli, saaledes at man kunde have Lejerne i Orden og være klar til at modtage Silden, naar den viste sig, og tage fat paa Fiskeriet nogen Tid forinden Markedet indtraadte, nemlig paa Bartholomæi Dag, d. 24. August. Som Regel regnedes selve Fisketiden til to Maaneder og skulde ophøre samtidig med Markedet, paa Dionysi Dag, d. 9. Oktober, medens Markedstiden varede sex Uger. — Den 9. Oktober var, i al Fald senere hen, alle de Forrettigheder, som Han- serne havde m. H. t. Told og andre Afgifter, uvægerligt forbi, og hvis der fiskedes eller handledes ud over denne Dag, krævedes der ny Aarsafgift af Boderne og nye Afgifts­ forhold indtraadte, ja maaske konfiskeredes Fangsten; thi da maatte vore egne Fiskere have Eneret til at fiske til deres Vinterforsyning. — I den senere Hansetid blev, særligt for Dragørs Vedkommende, Fisketiden indskrænket til at skulle ophøre paa Mikkelsdag, d. 29, September, idet Kong Chri- stiern d. iste forbeholdt -sig Ret til i de ti saakaldte Løbe- dage eller Respitdage at disponere over Fiskeriet og at give Fiskerne Lov til i den Tid at salte Fangsten for egen Reg­ ning. I selve Fisketiden maatte nemlig ingen Fisker salte mere end en halv Læst (6 Tdr.). Med Fiskeriet synes man at være gaaet i Gang uden særlig Højtidelighed, medens Markedstiden aabnedes under Iagttagelse af visse Formaliteter. Kongens Foged og Tolder gav Signalet til Aabningen ved at lade en Rytter ride om­ kring Feddene med den kongelige Fane. Derefter samledes man — formodentlig for hvert Feds Vedkommende — for at høre Motebogen, som skulde oplæses baade paa Dansk — af Tolderen — og paa Tysk — af Skaanefogden. Endelig fandt der en Gudstieneste Sted, enten under aaben Himmel paa den frie Mark og ved Hjælp af et flytteligt Alter, eller i det Kirkehus eller Kapel, som vi har set, der fandtes paa Dragør. Motebogen var en Lovbog, der indeholdt de Regler og 5*

Made with