AmagersHistorie_I

54 paa de tre gamle Hovedlejer: Skanør, Falsterbo og D ragør1). De havde dermed fastslaaet deres Privilegier i Sundet som en Kendsgærning, der foreløbig ikke lod sig omstøde. Hos den efterfølgende Konge — Christoffer af Bayern — havde Stæderne, allerede da han tiltraadte Regeringen, sikret sig en Konfirmation, som de erholdt 1 441, ikke blot for de nævnte tre Lejer, men tillige for en stor Del andre, mest vilde Lejer, baade paa Skaane og paa Sjælland. Ved en Reces i Stralsund toges imidlertid Aaret efter den Beslut­ ning mellem Stæderne indbyrdes, at deres Borgere og P'olk kun maatte udnytte Trafiken, foruden paa de tre nævnte Hovedlejer, paa fire skaanske Pladser samt paa Bornholm. Det havde nemlig vist sig, at saavel Nedsaltningen som Bode- trafiken flere Steder «in Denemarkes Siden uppe den Schon- reisen» havde været Hansekøbmændene til groveligt Nærings­ tab og Fordærv — antagelig fordi Silden og dermed Handelen var udebleven. De Sild, der maatte vise sig at være ned- saltede paa andre end de tilladte Steder, skulde være for­ brudte og Lovovertræderen straffes med en Bøde paa 10 Mark Sølv2). — Derefter var Dragør det eneste Leje paa Sjællands­ siden, som trods Strid og modgaaende Forhold var vedblevet at bestaa. Danskernes Indgreb og Modstand mod Hansetrafiken, ikke blot fra Regeringens men ogsaa fra hele Folkets Side, viste sig imidlertid snart at have stærkt nedbrydende Følger for de hansiske Rettigheder. Stæderne mødte derigennem Vanskeligheder af en langt sejere Natur end Kongens af­ visende Holdning. — Paa Dragør var det særlig Kjøbenhav- nerne, der greb stærkt ind i Trafiken og naturligvis med Kongens Billigelse. Allerede under Kong Erik fik Kjøben­ havns Borgere — og vistnok ogsaa andre Kjøbstæders — Ret til at have faste Boder her, d. v. s. at de maatte staa Vinteren over mod en ringe Afgift, saa de ikke skulde ned­ tages og rejses paany hver Sommer. Kong Christoffer af Bayern maatte indrømme baade Adelen og Borgerne forøgede

') Hanserecesse 2. Abth. I. 47. 2) Hanserecesse 2. Abth. II. 4 13 . 506.