AmagersHistorie_I

3i Kornet steg i Pris og allerede i Valdemarstiden havde det den dobbelte Værdi. Der gik 240 Pending paa en Mark, ligesom 240 Skpr. paa en Mark Korn. En Mark Sølv deltes i 8 Ører eller 24 Ørtug (å 10— 12 Pending). En Mark Guld regnedes lig 8 Mark Sølv. Vi se dog ogsaa, at der, f. Ex. paa Knud den helliges Tid, regnedes med Pund Sølv og at et Pund var 12 Unzer eller 2 Mark. Da Kornmaalene svarede til Mønternes Værdi, kunde der betales enten med Penge eller Korn, ligesom forøvrigt ogsaa med Kreaturer, der regnedes til en nogenlunde fast Pris. Smaamønt i egentlig Forstand kendtes ikke. Pendingen svarede næsten til vor Krone i Værdiindhold. E11 Oxe toges for 6, en Ko for 4 Ørtug, altsaa henholdsvis 1/ a eller x/& Mark, eller 60 og 40 Skpr. Korn; et Svin 1V2 Ørtug (Y10 Mark), et Faar Vs Øre (Vi6 Mark). Som man ser, var Kø­ det da i Forhold til Korn langt billigere end nu, en naturlig Følge af de primitive Jordbrugsforhold. — Møntherren, altsaa paa Amager Bispen — Retten til at slaa Mønt fulgte gerne med Jurisdiktionsretten for en Trediedel af den udsendte Mønt — sørgede ret ofte for Møntens Inddragelse og Fornyelse; undertiden hvert Aar paabød han at «forny Mønten» for der­ ved at skabe sig en Indtægt. Det befaledes da, at alle Indkøb skulde gøres og alle Skatter erlægges i den ny Mønt saa snart den, i Reglen Søndag før Mikkelsdag, var sat i Omløb, og den gamle Mønt toges derefter kun til 2/s Dele af dens tidligere Værdi1). Retsforholdene var ikke meget udviklede. Den udøvende Retsmyndighed var for Amagers Vedkommende hos Bispen eller hans Lensmand paa Kjøbenhavn. Bispesædets Jurisdik­ tionsret strakte sig, som det hedder, fra Tulesbøw (Mørkhøj?) over Skovshoved uden om Saltholmen og Amager til Rød­ ovre Aa: det daværende Støfnæs, senere Stokkelunds, nu Sokkelunds Herred. Her herskede Bispen uindskrænket efter Kirkens Love, baade tillands og tilvands, udøvede baade dømmende og straffende Myndighed enten gennem sin Foged eller Lensmanden. Der fandtes endnu intet lokalt Retterthing

x) Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1884. 22 1 —23.