AmagersHistorie_I

24 til lige Deling mellem Kirken, Bispen og Præsten. Tiende- paabudet vakte stærk Harme og paa flere Steder Opstand. I Skaane samlede Bønderne sig og svarede, at de agtede ikke yde nye Skattepaalæg for bag efter at faa Skam til Takke derfor. Men Knud, der raadede over Øresund, truede med at forbyde dem Deltagelse i Fiskeriet her, dersom de ikke vilde svare Tiende. Saa faldt man til Føje. Og mange andre Steder gav man efter, for det var ikke let at have noget udestaaende med Kirken. Men man huskede Knud denne Udskrivning og den kostede ham snart Livet. Mange Steder nægtede man ogsaa haardnakket at gaa ind paa Kra­ vet om Tiende og paatog sig paa anden Maade at underholde Kirken og Præsten. Præstelønningerne kom derved ofte til at bestaa af Almuens frivillige Ydelser, dels i Naturalier, dels som Offerpenge, der bragtes ham efter Messen. Men stadig søgte man, og langsomt gik det, at faa Tiendekravet gennem­ ført; langtfra overalt lykkedes det. Endnu havde Sognebe­ boerne mange Steder en vis Selvbestemmelsesret, saaledes ogsaa Lov til selv at vælge deres Præst, dog at de maatte søge Bispens Samtykke til hans Ansættelse. — For Amagers Vedkommende synes Tiendekravet ikke at have mødt større Vanskeligheder. Beboerne her svarede i al Fald Tiende da Valdemar Atterdag «laante» Øen af Roskildestolen. Hele Øen Amagers Henlæggelse under Borgen i Hafn og Bispesædet i Roskilde var, som vi har set, ikke en For­ anstaltning, der alene blev truffen ved Valdemar den stores Gave til Absalon. Da Absalon sad paa Roskilde Bispestol, var det meste af Amager forlængst underlagt Stolen i Lund. Kongen havde kun Rettighed over en Del af Øen, hoved­ sagentlig paa Vestsiden og Midten, nogle formodentlig da af­ vandede og ryddeliggjorte Marker og Overdrev. Heraf dan­ nedes en By, eller rettere en Hovedgaard: B u rg b y med en Del underliggende Bol. Det var dette mindre betydelige Gods Absalon fik, sammen med meget andet udenfor Amager, som Tilliggende til sin Borg. Derom vidner ogsaa Byens Navn. Og det var kun denne ene af Amagers Byer, der sammen med Borgen og dens øvrige Tilliggende gaves til Roskildesædet, hvilket forøvrigt udtrykkeligt fremgaar af den