AmagersHistorie_I

23 nens Bærere, føre Hofstat og slutte sig til Hærens Førere. Derfor forlenedes Kirken efterhaanden med store Landbesid­ delser, hvoraf den kunde indkræve Skat, som «evig» Eje. Og derved lagdes sikkert nok Grundlaget for den private Jord­ ejendomsret, som Kirken havde sin økonomiske Interesse i at faa gennemført. Jordens egentlige Bruger maatte fæste den hos Besidderen for at denne kunde fordre sin Skatteindtægt deraf som en privilegeret Ret. Snart fik Besidderen ogsaa Lov til at sælge den som en almindelig Handelsvare. Jorden paa Amager blev, efterhaanden som den toges under Kulturdrift, tilegnet Kirken i Lund, først, som vi har set, af Svend Estridsen, dernæst at Knud den hellige, som i sit Gavebrev fra Aar 1085 bringer Kirken en stor Del Jord­ besiddelser som en Brudegave «paa det den (Kirken) bestandig maa være en Brud til det Lam, som borttager Verdens Syn­ der». Senere føjede Erik Emun en stor Del af Øens Vest­ side til, saaledes at der da har været henved 30 Bol under Stolen i Lund. Endelig skænkede Valdemar den store Resten af Amager, omkring en halv Snes Bol, til Biskop Absalon. Hvilke Indtægter eller Rettigheder Kirken fra Begyndelsen af har havt af Jorden, eller rettere: hvad disse har beløbet sig til i Penge, lader sig ikke sige; men de har næppe været overdreven byrdefulde for Yderne at svare. Kirken besad den samme ubetingede Højhedsret over den Jord, den modtog, som Kongen ellers havde over Landet, saaledes Domsret og Retten til Sagefald og «Vrag», (Strandret) samt Retten til Gæsteri- og Ledingsafgift imod at stille visse Hær­ folk eller, som her, Baadsmænd til Kongens Raadighed, naar det forlangtes, desuden Retten til Landgilden og Tienden. Landg ild en af en almindelig Bol var vistnok i de fleste Tilfælde et Pund eller en Mark Sølv (libras), dog sikkert en lødig Mark. At Værdien af en saadan ikke var saa ganske lidt, se vi deraf, at der ved Oprettelsen af Præsteem­ beder (Præbender) som Regel blev tillagt disse Landgilde­ ydelsen af 8 å 10 Bol, samt maaske en Del af Tienden, der dog først paalagdes af Knud den hellige som tvungen Afgift, løvrigt blev T ienden indført som en særlig Kirkeskat, der skulde svares af enhver Bonde med Tiendedelen af hans Avl