AmagersHistorie_I

20 Om Tidspunktet for Amagerkirkens Oprettelse kan kun siges, at Biskop Egin, hvis Liv og Virken for Størstedelen faldt sammen med Svend Estridsens, saavidt vides var Biskop i Lund 1060—72. Han berømmes som en ivrig Missionær og Forkæmper for Kristendommen og han oprettede adskil­ lige Kirker, saaledes ogsaa paa Bornholm. Hans Virksomhed har vel neppe strakt sig til Amager før paa den senere Tid af hans Liv, sidst i 1060erne. Paa den Tid er da, hvad vi tør gaa ud fra, den første Kirke paa Amager bleven til, maaske før eller omtrent paa samme Tid, som den første Kirke opstod i Kjøbenhavn. Hvad der taler for, at Kirken paa Amager opstod i Magleby er følgende: Denne By var, efter Navnet at dømme, Øens Hovedby, medens Taarnby 11 3 5, da den første Gang findes nævnt, endnu ikke var voxet op til nogen Betydning og det ses, at Erik Emun da skænkede de Bol Taarnby havde til et Præbende under Lundestolen (se Pag. 21). Des­ uden var Magleby det højeste, mest centrale og, navnlig for Forbindelsen med Lund, mest bekvemme Sted paa Øen. Endelig forlyder det, at der fra gammel Tid har været opbe­ varet et Mariebillede, som har tilhørt Kirken, hvad der mulig kan tyde paa, at dens oprindelige Indstiftelse som «Vor Sø­ ster» er bleven bibeholdt gennem de skiftende Tider. løvrigt ses det ogsaa, at der allerede af Svend Estridsen maa være tillagt Lundestolen en delvis Besiddelsesret over Magleby. Det er i saa Henseende betegnende, at der slet ikke fra de følgende Konger findes Gavebreve paa Beboelser her, ejheller i Knud den helliges store Gavebrev til Lundestolen, medens det af Listen over de samtidig dermed oprettede Præbende- Embeder under denne Hovedkirke fremgaar, at den besad to Bol i Magleby1). Disse Bol maa Kirken da have besiddet fra en tidligere Tid. De øvrige Bol i Magleby, ligger det nær at antage, maa have været tillagt Byens egen Kirke og den lokale Præst til Underhold. Paa Knud den helliges Tid, ses det af Præbendelisten, var Lundestolens Besiddelser paa Amager n Bol, foruden

l) S. R. D. III 428— 29.

Made with