AmagersHistorie_I

i 8 nævnte Præst har skænket dem til Kirken som Sjælegave. Endnu flere Hundrede Aar efter — saaledes 14 14 — holdtes der aarlig paa hans Dødsdag Sjælemesse for ham i Anled­ ning af hans Godhed; og heri nævntes denne Gave1). Da de to Bol, senere de fire Gaarde i Tømmerup der nu kaldes S k e lg a a rd e fra gammel Tid har indtaget en separat Stilling og været adskilt fra den øvrige By baade i Skat og Tiende, taler meget for, at de har været underkastet andre Besiddel­ sesforhold indtil vistnok Erik af Pommern, eller maaske Chri- stiern d. 2., løsrev fra Kirken den sidste Rest af dens Jord­ besiddelser paa Amager. — Med Hensyn til Navnet er der saaledes en Mulighed for, at de to Gaarde oprindelig har heddet E sk ils g a a rd e og dette Navn er da allerede i Mid­ delalderen blevet forvandsket til Skelgaarde. De synes nemlig ikke at have ligget ved noget Skel. Men det lader sig ganske vist tænke, at deres Jorder i sin Tid kan have dannet et Skel mellem den nordre og den søndre Del af de Jord­ arealer, der af Absalon blev underlagt Burgby, og at Navnet altsaa ogsaa kan stamme derfra. Dracoe , Drakoorn eller D raghor (Dragør), der først findes nævnt 1332, har faaet sit Navn efter «Droghen» (Drog- den), Sundets sydlige L ø b 2;, i Forbindelse med det ubetyde­ lige Øre, som de skiftende Strømme har dannet paa Amagers Sydostpynt. Det nævnes gennem Hansetiden paa mange for­ skellige Maader. At Navnets Endelse i det 18. og 19. Aarh. ofte har forvandsket sig til «Øe» og at denne Endelse end- ogsaa har fundet Vej til Byens Segl, maa antagelig skyldes en fejl Udtale eller — maaske den Omstændighed, at Seglet er stukket forkert og at man ikke har fundet det nødvendigt at bekoste et nyt for at faa Navnet rettet.

x) O. Nielsen: Kbhvns Hist. I. 148. cfr. S. R. D. V III. 543. 2) Draug er en gi. nordisk Betegnelse for Løb eller Strøm.