AmagersHistorie_I

14 Usikkerhed i Brugen, saa det næsten hver Gang det nævnes er stavet paa forskellig Maade. I det 13. Aarh. haves det baade som Amakar og Amak. I det 14. Aarh. er det endnu mere varieret: Amaghæ , Augmaghæ, Amage , Amaka og Amaghe, medens det i det 15. og 16. Aarh. antager en mere fast Karakter: Amage , Amagi. Først i Renæssance­ tiden vinder den nuværende Form, Amager , Indpas i Sprog­ brugen. At dette Ord imidlertid ikke er den rette Betegnelse for Øen i sin Oprindelighed, da den intet havde med «Ager» at gøre, siger sig selv. Dens ældste Navn maa sikkert føres langt længere tilbage end dens første Kulturtid. I Erkendel­ sen heraf har ogsaa flere, baade ældre og nyere, historiske Forfattere gjort Forsøg paa at finde en naturlig Sammenhæng mellem de ældste kendte Navnebetegnelser og de, nærmest geografiske Forhold, som kan have fremkaldt dem. Saaledes har Resen (Inser. Havn.) i det 17. Aarh. fremsat den mær­ kelige Tanke, at Navnet skulde være et Sprogskud af et græsk Ord stomackus, der betyder Mave, fordi Øen i sin Form lignede en Mavesæk. Senere har E. Pon topp idan (Kbh. vidensk. Selsk. Skr. III. 123) tænkt sig, at Navnet «Amage» kunde stamme fra et keltisk Ord «mag», hvoraf f. Ex. Magasin, et Forraadskammer, skulde stamme, og hen­ tyde til Øens Frugtbarhed og Benyttelse som Kjøbenhavns Spisekammer. Begge Forklaringer er sikkert lige forfejlede. Øens Navn maa føres tilbage til Oldtiden, da hverken dens Form eller dens Frugtbarhed var den samme som i de senere Aarhundreder. Et Skridt fremad paa den rette Vej synes derimod E. Madsen at være kommet, idet han siger, at et gammelt Ord a g i , der var Betegnelse for moseagtige Kær, side, sum­ pede Eng- eller Overdrevsjorder, utvivlsomt har dannet Nav­ nets Endelse. Dr. O. Nielsen bekræfter forsaavidt denne An­ tagelse, som han siger,' at Endelsen efter Navnets ældste kendte Former at dømme maa betragtes som en P'lertals- endelse.x)

l) Se Annal. f. nord. Oldk. og Hist. 1863 og Blandinger I. 18 1.