AmagersHistorie_I

1 18 Okt.) og uden videre kastet Købmændenes Varer ud af deres Boder, da de protesterede. Og mod de Folk, der gjorde Modstand, brugte man Spyd og forfulgte dem; nogle maatte flygte ud i Vandet. Det forbødes Fragtmændene, at tilføre Købmændene deres Varer,eller føre dem ombord i deres Skibe1). Paa en Kongres i Kjøbenhavn næste Aar søgte Stadens Gesandt at faa Fiskeritiden forlænget igen til Dionysi Dag, men uden Held. Tvertimod klagedes der fra vor Side over, at Jurisdiktionsretten var bleven tilsidesat paa Dragør, idet to af Stettins Borgere, som havde været i Slagsmaal med hinanden, var bleven dømte af Stadens Oldermand og den skyldige havde maattet betale en Bøde paa 12 Thlr. og en Td. liineburger Salt uden at Kongens Tolder var bleven fore­ lagt Sagen til Afgørelse2). Saaledes henstod der stadig en Række Stridspunkter, som dels ingen Afgørelse havde fundet ved Odenserecessen, dels var opstaaet senere. Det besluttedes derfor, at afholde en Sendedag eller Kongres i Skanderborg i September 1 571 for at alle Divergenser her kunde forelægges Kongen og Rigs- raadet. Fra Stettin fremkom, vistnok tillige paa Stralsunds Vegne, i et saakaldt «Abschied» en Mængde Tvistepunkter «jn schonischen gebrechen», vedrørende baade Falsterbo, Malmø og Dragør. Selve Stettins Borgmester, Gr e i ge r enn Bruckman og Raadmand Peder Fr amho l t z var Stadens Afsendinge. Besværingerne, der gjaldt baade økonomiske og retslige Spørgsmaal, berørte saa at sige alle de Punkter, som Stædernes Privilegier indeholdt, eller de sørgelige Rester af svunden Herlighed. Først erindredes om den Frihed for Læs t e a f g i f t en , som Stæderne havde i Sundet og som ellers opkrævedes med en Rosenobel af hvert Skib. Angaaende Øl acc i s en, der nu ellers var 8 Skiil. pr. Td., lød Stadens Privilegier paa, at der skulde svares 4 Skiil. pr. Læst (12 Tdr.). Men da Pri­ vilegierne lød sepaa Skaane» og ikke nævnte Dragør, var Myndighederne i Tvivl om, at Privilegierne ogsaa gjaldt her.

b Balt. Stud. X X X V II. 1 6 1— 62. 2) Balt. Stud. X X X V II. 151.