AmagersHistorie_I

I T5

og Naade, haabede man at turde indtræde i sine Rettigheder igen. Men Kongen og Rigsraadet var ubevægelige og vilde ikke laane Øre til Stædernes Masseandragender og Rettig­ hedskrav. De en Gang ophørte Rettigheder paa Dragør maatte betragtes som tabte for stedse. Regeringens Modstand mod de fremmede gav sig ogsaa følelige Udslag paa den Trafik, der fandt Sted paa Dragør- lejet, navnlig gennem den Vilkaarlighed, som dens Embeds- mænd udfoldede overfor dem. Saaledes klager Stettin om­ kring 1550 over, at det tillodes danske Fartøjer at salte Silden ombord, uden at den bragtes i Land, hvad der var forment de fremmede og hvad baade Kronen og Købmændene led Skade ved1). Endvidere klagedes der 1555 over, at den Ret, der tidligere var tilstaaet Stettins Borgere til at udføre saltet Kød fra Dragør i mindre Kvanta til eget Forbrug nu var afskaaret dem af den kgl. Befalingsmand, hvorfor de an­ modede Kongen om Stadfæstelse paa denne Frihed2). Den tilstodes dem ogsaa vedblivende; men der paalagdes en ublu Told paa Udførselen, nemlig 4 Mark for en Oxe eller en Ko, hvad der svarede til det halve af Værdien3). Det varede dog ikke længe inden Udførselen helt blev forbudt. Baade fra Stettins og Stralsunds Side føres der 1562 højlydte Klager over, at Regeringens Embedsmænd gjorde Borgerne grove Forurettelser, saavel ved ganske vilkaarlige Forhøjelser af de hidtil svarede Afgifter, som ved Indskrænk­ ning af deres Fogders Retsmyndighed, navnlig i Henseende til Fastsættelse og Haandhævelse af Motebogens Retsbestem­ melser, saaledes at Borgerne derved led Tab i deres Næring, ja endogsaa var udsatte for Tab af Liv og Gods1). Kontro­ versen fra 1560 mellem Stralsund og Regeringen bringes aabenbart her for Øje; og mulig har lignende Exesser gen­ taget sig. Sagen var den, at de mange nye Lovbestem­ melser, som Regeringen nu indførte, kom, og skulde komme

x) Kigsark.: Hansestæderne, Pk. 4 b. ( 1 545 — S 1)- 2) Bilag X X II.

8) Balt. Stud. X X X V II. 159. 4) Bilag X X X X og X X X X I.

8*