AmagersHistorie_I

i o 8

Parterne vilde bøje sig. Imidlertid havde Feddet ligget unyttet hen i over 20 Aar og Kronen havde ingen Jordskyld faaet deraf i den Tid, hvorfor Kongen 1558 skænkede det til Kjø­ benhavns Borgere med det Forbehold, at de atter skulde af- staa det, dersom Stralsund gjorde Fordring paa det og be­ talte den resterende Afgift. Det hjalp. Samme Aar traf Stralsund en Overenskomst med Kongen og fik Feddet over­ draget imod fremtidig at fornøje Tolderen paa Dragør med den sædvanlige Afgift og Jordskyld deraf1). Dermed var og- saa denne Stad endelig indtraadt i en Del af sine gamle Ret­ tigheder og genoptog sin Trafik paa Dragørlejet, dog neppe i det Maal som tidligere. Trajikens Omfang paa dette Leje blev i det Hele taget efter Grevefejden mindre betydelig end før. Dels var Silden stadig i stærk Aftagen, idet den søgte sig andre Veje end gennem Sundet, dels var Handelen efterhaanden gaaet over paa mange andre Hænder end Hansekøbmændenes, hoved­ sagentlig kjøbenhavnske Borgeres, og banede sig nye Veje. Endnu umiddelbart før og efter Grevefejden beskæftigedes ved Skaanefiskeriet 7 å 8000 Baade med omkring 37,000 Mand, hvoraf maaske kun en Tiendedel paa Dragørlejet. Det ses af en Indberetning 1537 fra Tolderen paa Falsterbo, Franz Trebbow, til Kongen, at den gennemsnitlige aarlige Sildefangst eller Nedsaltning paa Skanør-Falsterbo da regnedes til 8,000 Læster (96,000 Tdr.), medens der paa samtlige Lejer paa Skaane, samt Dragør, Bornholm, Møen og Aalborg fiskedes og nedsaltedes over 30,000 Læster (360,000 Tdr.2). Trafiken fordelte sig altsaa paa alle disse Pladser. Det egent­ lige Skaanefiskeri omfattede kun en Fjerdedel af den Sild der fangedes og opkøbtes af Hansestæderne og deraf har Dragør naturligvis kun havt en Mindrepart. Sildefiskeriets Ustadighed og successive Nedgang gennem den første Trediedel af det 16. Aarh. virkede selvfølgelig ned- slaaende paa Trafiken. Dertil kom Krigens Afbrydelser og Magtforholdenes Modstand, saa den korte Opblussen af Silde') Kbh. Dipi. I. 429 og IV. 559.

2) Hans. Geschichtsq. IV. 126.