AmagersHistorie_I

i o6

sin Virksomhed paa Dragør. Udelukket er det iøvrigt ikke, at denne Stad, der stod udenfor det Forbund, som under Liibecks Førerskab søgte at knække Kjøbenhavns Magt, og- saa under Fejden har brugt Trafiken i Sundet. Vi se, at den ogsaa medens Fejden stod paa kompletterede sine Oldermænd for Dragørfarerne1). Mærkeligt nok er det derimod, at den hollandske Stad Deven ter, som forlængst havde opgivet sin Trafik her, atter træffes2). Mulig har det kun været paa et kortere Besøg for at drive Handel med de danske og stet- tinske Købmænd. Selvfølgelig har Kjøbenhavns Borgere og andre danske Købmænd uhindret benyttet deres Pladser paa Dragør. Det fremgaar allerede af Christian d. 3. Privilegier 1536 til Kjø- benhavn, at Stadens Borgere stadig søgte deres Næring paa Fiskerlejerne, som deres Rettigheder fra gammel Tid hjem­ lede dem Ret til3). A f de østersøiske Stæder synes i lang Tid kun Stettin at være indtraadt i sine Rettigheder. Det varede længe inden de andre Stæder mødte nogen Tilnærmelse hos Kongen om Privilegiefornyelser. Først 1553 indrømmedes dem «en For­ længelse» af alle de «gyldige» Privilegier, de havde i Dan­ mark, dog uden Forbindende4). Men man kunde ikke frem­ vise saadanne for Dragørs Vedkommende, naar undtages Stettin og mulig Stralsund. Den sidste vovede dog endnu ikke at bringe de Ofre, som det kostede at sætte dens Plad­ ser i Stand. Tilmed var de fremmede Købmænd og Fiskere ildesete af vore Folk; vore Embedsmænd viste dem Haan og Uvilje. Endelig paa en Samlingsdag i Kjøbenhavn 1555 for­ langte Stædernes Udsendinge ren Besked paa hvad de havde at rette sig efter og spurgte om deres ældgamle Friheder og Rettigheder ikke mere skulde respekteres. Kongen og Rigs- raadet svarede, at en saadan Besked kunde ikke gives, da man ikke kendte deres Privilegiers Ordlyd og Rækkevidden

b Bilag L. 2) Hans. Geschichtsq, IV . L X V og 50. 8) Kbh. Dipi. I. 389. 4) Balt. Stud. X X X V II. 154 ff.