AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

havde først foreslaaet et Møde Lørdag den 28. April Kl. 4, hvortil Plejedirektionen sluttede sig og bemærkede, at Mødet kunde holdes i “ vores hertil havende Samlingsstue, hvor vi til­ forn selv det modtaget haver” . Men Magistraten var ikke saa lysten efter den Ære, som man tiltænkte den, og den tøvede med at tage imod Indbydelsen. De to andre Forsamlinger fore­ slog igen den 7. Maj, og da Kongen havde skrevet, at Over­ leveringen skulde ske straks, vilde de indberette til Kancelliet Aarsagen til Udsættelsen, om Magistraten fremdeles tøvede med at komme. Endelig den 14. Maj 1781 fandt saa Mødet Sted, og som sagt i Samlingsstuen vistnok paa Alm. Hospital, ialt 22 Mænd foruden Sekretærer o. s. v. Det var de 5 Stiftelser, som Magistraten nu skulde overtage til Bestyrelse: Vartov - Abel Kathrines Stiftelse - Opfostringshuset - St. Hans Hospital med Claudi Rossets Stiftelse og Alm. Hospital - Friskolerne - Medi­ cinalanstalten - den ophævede Linnedfabrik - Uldmagasinet - Skødet paa Blegegaarden i Nivaa, med Inventar for samtlige Anstalter, disses og Fattigvæsenets samlede Kapitaler og Fonds samt Panteobligationer. Der var affattet en Forklaring paa alle disse Anstalter, som altsaa blev gennemgaaede. Dokumentet kaldtes “General-Inventarium og Overleveringsforretning” . Di­ rektørerne præsenterede ogsaa Arkivet i de 2 Værelser, hvis Nøgle Magistraten modtog, ligeledes Konventhusets Arkiv og Inspektørernes og Forstandernes Kautioner. Den samlede Værdi af Kapitaler og Fonds skulde ifølge Designation være: 92.897 Rdl. 3 Mark 15J/2 Sk., men var nu kun: 70.941 Rdl. 3 Mark 4 Skilling. Magistraten erfarede ogsaa, at imod den anførte Kapital fandtes opført en Gæld paa 73.487 Rdl. 6 Sk., som hæftede paa Alm. Hospital. Herover blev Magistraten meget betænkelig. “Den frygtede for at geraade i den Ulejlighed ikke at kunne soutenere og fuldføre Stiftelsens Hensigt, naar den skulde slæbe en stor Gæld med sig, hvorover den vilde se sig nødsaget til at indgaa til Kongen med en Forestilling - og førend der herom forelaa kgl. Resolution, kunde Magistraten ikke modtage den anbudne Post” . - Efter nogen Forhandling frem og tilbage

75

Made with