AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)
kunde oplægges, og Kælderen var bleven benyttet til at hen lægge Tran udi osv. - Bygningen maatte derfor nøje undersøges og omforandres. Desuden var den for lille til det daværende An tal Lemmer. Ved Flytningen til Sølvgade var der 550 Almisse- og Frihus-Lemmer og 50 Patienter, men nu var der 650 og 100. Iflg. Reskr. af 17. Marts 1784 skulde tilmed gøres Plads til flere, for at de syges Kur i Byen kunde ophøre. Magistraten maatte derfor ønske en ny Bygning opført - og alle Udgifter til Flytning og Bygning maatte være Fattigvæsenet uvedkom mende. Saaledes skrev Magistraten, hvis Skrivelse er dateret 1 1. Februar 1785. Den er underskrevet af 17 Navne. Borg mester Hiorthøy og Oberstleutenant von Peyman skulde saa undersøge Pladsen, hvoraf en Del skulde blive ved Kompagniet som vist paa en Tegning ved en Linje C-D, indenfor hvilken Hospitalet skulde holde sig. Paa Pladsen lige overfor mellem Accouchementhuset og Konferensraad Heinrichs Gaard kunde den nye Bygning opføres. - Hertil sagde Magistraten nej 9. Marts 1785. T ilbageflytning Der findes Forslag til Omforandringer af Hospitalets tid ligere Bygninger. Deraf ses, at Vægterne boede i Kælderen, og der var Arresthuller, ogsaa Rum for Kontrolløren, Borgestue for Fogderne, Ligdrageme, Arbejdsstue for Snedkerne, for Port nerne. Et grundmuret Hus i Gaarden op til Etatsraad Wettes Gaard blev Beboelse for Oldfruen. Pladsen blev kun indhegnet med Plankeværk. Vejerhuset af Grundmur i Gaarden blev ind rettet til Vaskehus. Under Bortflytningen, altsaa i Kasernen, boede 3 Ligdragere, for at være ved Haanden ved Nattetid, om nogen skulde afhentes. I Amaliegade boede kun 1 Ligdrager med Familie, og de 2 andre holdt saa skiftevis Nattevagt med Ophold i Borgestuen. Det var Inspektør G. Meden, som af leverede Kasernen m. m. 2. April 1786 underskrev Oldfrue Karen Deichmann sin Instruks. Hun kunde næppe skrive sit Navn.
46
Made with FlippingBook