AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

Præster ved Alm. Hospital, Søkvæsthuset: Katechet Carl Eugen Petersen ............. H. M. Fenger......................................... B. I. Th. Barfoed ..................................

1882-1886 1886-1888 1888 1891 1891-1892

P. B. J. Bondo .. J. S. Therchilsen

K i r k e b e s ø g e t i A lm . H o s p i t a l s K i r k e . I æl­ dre Tid har Kirkebesøget som i Byens andre Kirker været godt. Ordentligvis skulde Menighederne naturligvis søge deres Kirker, naar Tiderne kom dertil, det var jo endogsaa ved Loven paabudt, og selv om dette Lovbud ikke blev haandhævet, da Alm. Hospi­ tal begyndte, har Følelsen af Søndagens Hellighed ogsaa raadet i Hospitalet. Alligevel kan man se, at der var Plads tilovers i Kirken om Søndagen og Helligdagene, thi i 1776 blev som nævnt Opfostringshus-Børnene henviste til Alm. Hospitals Kirke med den Motivering: “ siden der findes Plads i Alm. Hospitals Kirke” . I samme Retning tyder ogsaa den i 1801 trufne Be­ stemmelse, at Fasteprædikeneme om Onsdagen maa helt bort­ falde. Det havde man vel ikke gjort, om Kirken havde været fyldt ved disse Gudstjenester. I Pastor Balles Ansøgning om Præsteembedet 1803 ser man, at Kirkegængerne fra Byen, som tilforn hyppig besøgte Hospitalskirken i Pastor Qvales Tid, er bleven afvante dermed, saa der nu kun indfinder sig en 3-4 Fremmede fra Byen, og at Kirken alene nu besøges af Lem­ merne. I Pastor Rønnes Tid var Kirkegangen god. Man ser af hans Bemærkninger i Anledning af “ Goddædigheds-Man- den” Skibsbygger Lars Larsens Almisser om Søndagen til Lem­ merne, at Gudstjenesten overværedes af 100-200 Tilhørere. Derimod var Kirkegangen i Abel Kathrines Stiftelse afgjort ringe. Nogen egentlig Tilstrømning til Alm. Hospitals Kirke fandt ikke Sted, førend i N. E. Balles Tid. Men naar Direktør Herforth foreslog at formene Fremmede fra Byen Adgang til Kirken, naar Blædel'prædikede, var det vel ikke alene Plads­ mangel, men ogsaa af Hensynet til Kolerasmitte. Af de følgende 364