AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

noget for de faldne Kvinder. “ Foreningen for ulykkelige Pigers Frelse” - Magdalene-Stiftelsen - blev stiftet efter Indbydelse af Pastor Blædel m. fl. 1857 havde Foreningen 100 Medlemmer. Præsten var Formand i Bestyrelsen, men han arbejdede her sammen med Alm. Hospitals Overlæge M. Christensen, som ogsaa var Medlem af Bestyrelsen1 ). Pastor Blædel havde et lille Sammenstød med Direktionen straks efter, at han var bleven Hospitalets Præst. Sagen drejede sig om Konfirmation af Drengene fra Bredgades Drengeskole og fra Opfostringshuset. Skoledirektør V. A. Borgen havde henstil­ let, at Drengene i Bredgades Drengeskole blev konfirmerede af Alm. Hospitals Præst, og Direktionen havde saa anmodet Blæ­ del om at konfirmere Drengeskolens Elever i Stedet for Op­ fostringshusets. Paa det Bytte vilde Blædel ikke gaa ind, men det kom ham ogsaa paa tværs, at han skulde konfirmere Op­ fostringshusets Elever, og han havde faaet Biskoppens Samtykke til, at Kateket ved Skolen paa Ladegaarden, T. F. Budde Lund, Forstander for Opfostringshuset, konfirmerede sammes Elever. Her indtræffer nu Sammenstødet med Direktionen. Denne lod ham vide, at han ikke uden dens Vidende burde have hen­ vendt sig til Biskoppen, men Blædel protesterer imod, at han i gejstlig Henseende staar under Direktionen. Direktionen med­ deler ham saa, at som hidtil skulde Opfostringshusets Elever konfirmeres af Alm. Hospitals Præst, altsaa af ham. Herfor maatte Blædel bøje sig, og han fik Lov til at læse med Børnene i et Lokale paa selve Opfostringshuset. 1851 er Direktionen igen ude efter Pastor Blædel. Sagen var, at der fra Forstanderen ved Opfostringshuset, Budde Lund, var indsendt en Skrivelse fra Lærere om, hvem der skulde have Tilsyn med Børnene, som mødte i Alm. Hospitals Kirke. Blædel gav ogsaa sit Besyv med i Sagen med en Forespørgsel, men blev af Direktionen meget kort afvist. Men ved samme Tid overlader Direktionen ham dog Direktions-Stuen til Aftrædelse og til Plads for Biblioteket. I første Tilfælde naar Stuen ikke benyttes af Direktionen.

a) Karl Vinther: Oplevelser, 1895, S. 47 ff.

357

Made with