AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

Betaling, maatte være passende for Jordpaakastelse og en pas­ sende Godtgørelse, naar Handlingen forrettedes af en fremmed Præst. For de Indlagte i Hospitalet tilkom der ham kun Godt­ gørelse, naar de havde indsat i Ligkasse. Overfor betalende Pa­ tienter har Præsten ingen Ret. Den afdødes Slægtninge kan bruge hvilken Præst de vil og give, hvad de vil. 1840, 3. Marts. Pastor Rønne klager over, at Lemmerne løber Væddeløb ud af Kirken, fordi “Hr. Skibsbygmester Lar­ sen hver Søndag Kl. 10 uddeler Penge til Stiftelsens Lemmer. En Følge heraf har det bestandig været, at de gamle Stakler, som vel kunde længes efter en 4 Sk. til at fornøje sig med om Helligdagen, kappes om hvem der skal være den lykkelige” . Han fortsætter med at spørge, om der ikke mellem de aabne Bænke i Kirken (6 i Tallet) maatte anbringes en lille Træbom med Laas og Nøgle, saa Kirkepigen kunde lukke for dem. Van­ skeligheden blev let fjernet. Larsen udsatte Udbetalingen til Kl. 1 1. Gudstjenesten besøgtes i Reglen af 100-200 Personer. Pastor Rønne rekvirerede Februar 1836 en Messeskjorte, men fik Nej. Der havde aldrig før været Messehagel og Messeskjorte, og Direktionen fandt saadanne unødvendige nu. I Anledning af Reformationsfesten 1836 blev det befalet, at der skulde ringes med alle Kirkers Klokker den 29. Oktober fra Kl. 5-6, og efter Prædiken den 30. Oktober og 1. November høres Basun og Kirkemusik. Direktionen bestemte, at Klokke­ ringning ikke skulde finde Sted, men Musik maatte besørges. Inspektøren henviser til, at efter Professor Wendts Forestilling var 22. April 1834 Ringning med Klokker i Alm. Hospitals Gaard til Hellig Aften ved Direktionens Resolution hævet. Pastor Rønne blev 4. November 1836 viet i Abel Kathrines Hospitals Kirke, hvilken han selve havde oplyst indvendig med Lys og til Ordenens Overholdelse ladet en af Politiets Betjente være til Stede. Det var Pastor Rønne, som ved Kancelliets Skrivelse af 6. Marts 1847 uhindret Adgang til at besøge baade Syge- og Lemmestuerne.

354

Made with