AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

Præstehistorie Præstesagen A. 33 19/1903.

Det var en Selvfølge, at gejstlig Betjening skulde ydes paa det nye Hospital i samme Udstræknnig som i det gamle. Loven siger jo ogsaa, “ at store Hospitaler maa have og selv under­ holde deres Præster, at de Fattige ej lide nogen Skade, om nogen om Nattetide i Dødsangest begærer Trøst eller at være delagtig i Kristi Legem og Blod” 1 ). Hovedvægten er her altsaa lagt paa Sjæleplejen og det ud fra et rigtigt Synspunkt. Præsteembedet blev i den første Menneskealder besat af Kø­ benhavns Fattigvæsens Direktion, hvis Kaldelse erholdt kgl. Konfirmation. Præses for Direktionen var fra Hospitalets Be­ gyndelse Grev Johan H. E. Bernstorff, dernæst Etatsraad Niels Ryberg og Livmedicus Berger. Siden bestyredes Fattigvæsenet af Magistraten, og den havde altsaa Kaldsretten, og sidst ud­ øvedes denne Ret af Fattigvæsenets store Direktion af 1799, hvis dirigerende Medlem var kgl. Historiograf Ove Malling. I 1809 ophørte denne Kaldsret ved Forordning af 3. Juni 1809. Om Kalds- og Birkerettigheder, hvorved mange Kalds­ rettigheder straks og andre efterhaanden blev inddragne til Fordel for Kongen. Noget lignende var iøvrigt sket flere Steder ved Plakat af 17. Oktober 1800. Det var en Reform i liberal Retning2), som her fandt Sted. Fattigvæsenets Direktion havde som Regel benyttet Retten til derved at forbedre sine Læreres

a) Danske Lov 2-19-12. 2) A. C. Ørsted: A f mit Liv og min Tids Histo­ rie, I, S. 291

343