AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

Sogneskolerne derimod eller Almueskolerne var oprettede af Plejeanstalten. Tilsynet med dem fik Plejekommissioneme i Sognene, der oprettedes sammen med Plejeanstalten 1 771 . Fri­ skoler skulde være og blev forenede med Sognets Arbejds- Anstalt, de var Industriskoler. Da Plejeanstalten hørte op, gik de ind under Magistraten som Fattigvæsenet. Kirkeskolerne var ikke egentlige Fattigskoler, og Navnet betyder, at Børn af Med­ lemmer, som hører til Kirken, er især berettigede. 181 1 havde de 1500 Børn i deres Skoler. Der var en Skole, som kom i nøjere Forbindelse med Alm. Hospital, nemlig Fattigvæsenets Drengeskole i Bredgade. Saa- ledes hed den i sin sidste Tid. Den laa oprindelig paa St. Annæ Plads, hvor den havde Lokale, men blev til sidst flyttet til Bred­ gade, hvor den fik Lokale i eller ved Holmens Arbejdshus, der laa paa Grunden, der støder op til Landsrets-Komplekset1 ). L au ritz Hansen Giersing var i denne Periode Degn ved Alm. Hospital. Af et pro Me- moria til Direktionen for De Fattiges Plejeanstalt dat. Alm. Hospital 4. Marts 1779 fra Giessing, ses det, at Lærlingene ved “Hegle-Fabriquet” blev undervis i Regning og Skrivning, og han anmelder deres Fremgang i Februar Maaned i Regula de tri, de 4 Species o. s. v. 7 Lærlinge nævnes ved Navn, som alt- saa har været Antallet ved Fabrikken. I en Ekstrakt over Heg- leriets Indtægt og Udgift for April Maaned 1779 paa Alm. Hospital omtales en Degn S. Larsen, som for Information fik 4 Rdl. pr. Maaned. Der omtales ogsaa i samme Forbindelse Lærlinge, som Larsen formodentlig har undervist. Denne Skole bestod før 1792, da den store Forordning af 9. Marts 1792 anordnede, at der skulde oprettes Arbejdsanstal­ ter i hvert af Byens Sogne, og at ved hver af disse Anstalter skulde findes en Skole for Kvarterets fattige Børn. Skønt disse Bestemmelser ikke vedkom Alm. Hospital, fik dette alligevel ogsaa sin Skole. Det er, som om denne “ Skolebevægelse” har

1 ) M. V ogelius: Kirke- og Skoleliv 1919. Her findes et Billede S. 72.

333