AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

hørste Engelsted. Brandes kunde ikke lide Spøgen og har for­ modentlig tilintetgjort Billederne1 ). Den anden Overlæge, Rudolph Bergh, var af en anden Na­ tur, han var en af disse urkraftige Typer, som lige fra deres tid­ lige Ungdom ved, hvad de vil og staar paa egne Ben. Han var og vilde være Videnskabsmanden, men Lægegerningen var for ham i første Række en human Gerning. Han var umaadelig af­ holdt paa Hospitalet af de underordnede Funktionærer, men ogsaa meget hensynsfuld imod dem. Han lod f. Eks. altid Pleje­ moderen gaa først ind ad Døren. Han var en udpræget Idealist2). Kandidaterne Lægekandidaterne har kun een Gang spillet nogen Rolle i Hospitalets Udviklingshistorie, nemlig under den tidligere om­ talte lille Fejde i Aaret 1816, ved hvilken jo ogsaa Planen om at henlægge hele Byens Fattigsygepleje under Alm. Hospital blev forpurret. Skønt det maaske var bedst, at det gik, som det gik, var Planen, som nu blev skrinlagt for stedse, ikke uden be­ tydelig Interesse. Ret livlig kunde denne Kreds af unge Menne­ sker være, hvorom bl. a. en Protokol fra 1844 ogsaa har nogle Notitser. Her er Tale om en natlig Affære, hvorover de bag­ efter maatte dække. Og i en til Politiet afgiven lunefuld Er­ klæring undertegnet af dem alle 9 gjorde de det saaledes, at Sagen dermed bortfald. En Gang senere lod Kandidaterne høre fra sig, hvilket ogsaa skal blive anmærket paa sit Sted. Her skal kun anføres nogle Linjer om det kammeratlige forfriskende Samliv, som disse unge Æskulap-Disciple levede under Former, som er specifike for Alm. Hospital. Nu er sikkert ingen tilbage, der har levet som Lægekandidat under “ den frie Forfatning” paa Hospitalets Kandidatgang, og Forfatteren til efterfølgende Linjer er ogsaa død, men saa hyggeligt og saa interessant har han tegnet et Billede af Hospitalets “Husliv” , at det meget maa paaskønnes ogsaa her i denne Fremstilling. Det er skrevet af

D 111 . Tid. 1894, Nr. 53. L. J. Brandes: Mine Arb. Historie. 2) Til­ skueren Febr. 1911.

3 2 0