AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

døde samme Aar. Ballesig var en duelig og samvitighedsfuld Læge, men Direktionen betroede ham dog ikke Overlæge­ posten1 ) . Hans Marius Mackeprang blev nu Visitator. I en Række Aar fra 1849 var der paa Frederiks Hospital en særlig Visitator, der sammen med en af Fattigvæsenets Direktion for Alm. Hospitals Vedkommende ansat Visitator skulde undersøge samt­ lige Syge, der meldte sig til Indlæggelse paa et af Hospitalerne for nærmere at bestemme, om og hvor de skulde indlægges2). Efter Professor Wendts Død imødekom man Sundheds­ kollegiet i dets Ønske om at faa Ansøgninger om Overlæge- Embedet til Betænkning. Direktionen gik ind derpaa, og Dr. med. M. Christensen blev Overlæge. Han maatte ikke ind- træde i noget andet offentligt Lægeembede, saa længe han var i Fattigvæsenets Tjeneste. Gage udbetaltes ham fra 4. Marts 1838. Professor Wendt havde tidlig fattet megen Interesse for Mads Christensen, som 1829 tog den medicinske Eksamen, men som allerede fra 1826 havde fungeret som Kandidat paa Alm. Hospital. Han var her fratraadt 1831 for at blive Di­ striktslæge i København, men blev 1834 Reservemedicus hos Wendt og 1838 altsaa hans Efterfølger. Han var da 33 Aar gammel. M. Christensen Cand. med. Mads Christensen, som tidligere i 5 Aar havde været Kandidat paa Hospitalet, blev Ballesigs Eftermand som Reservemedicus. Han boede udenfor Hospitalet, undtagen naar Professor Wendt var borte3). Under en stærk Koppeepidemi 1 835-36 blev først Søkvæsthuset og siden Alm. Hospital ind­ rettet til Patienterne. I November Maaned henlaa paa Hospi­ talet ca. 240 Koppepatienter. ReservekirurgMackeprang maatte bruge Vogn for at kunne udføre Visitationen, men han blev x) Penia 1813, S. 128. 2) Gredsted, S. 203. 3) C. O tto: Af mit Liv. o.s.v., 1874, S. 67.

3*4