AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

en Misforstaaelse, og tilsiger Direktionen loyalt at følge enhver Instruks fra den” . Nagel var sikkert Hovedmanden i denne lille Kandidat-Strejke. Udfaldet blev forøvrigt, at man fulgte den Mellemvej, som Stadsphysikus havde antydet: Kandidaterne skulde syne Børnene og tilføje deres Videtur, men blev saa fri- tagne for at overvære Afstraffelsen. Om denne som saadan mæles ikke et Ord. Lægerne havde det dog nu i deres Haand at indrette deres Videtur til Bedste for Børnene efter humane Hensyn1 ). For det tidligere udbredte Rygte om, at et Barn var død af den udstandne Straf, maatte Etatsraad Barens udholde en vidtløftig Proces for at afbevise en til Kongen indgivet ugrun­ det Klage over Straffebehandlingen. Omtrent samtidig med Kandidatrevolten opkom Tanken om en Udvidelse af Virksomheden for Hospitalets Læger. Fattig­ væsenets Direktion havde udarbejdet en Plan om at afskaffe Distriktslægerne i Byen og overdrage Tilsynet med Distrikternes Syge til Alm. Hospitals Læger og Kandidater. Fra Den almin­ delige Direktions Side og fra Kancelliet ventede man ingen Indvendinger, men saa indtraf Kandidatstrejken paa Alm. Ho­ spital, og med et Slag ændredes Direktionens Syn. Den blev saa betænkelig ved denne Plan, at den med et standsede hele Sagen. Den fandt, at det med Kandidaterne forefaldne gjorde det betænkeligt at overdrage disse en større Virkekreds, hvilket kunde give Anledning til endnu flere Ubehageligheder. For­ slaget blev tilbagekaldt fra Den almindelige Direktion med den Motivering, at indtrufne Omstændigheder nødte Direktionen til at afstaa fra det. Men Tanken var ikke uddød, den dukkede op igen paa et senere Tidspunkt. Professor Wendt tog den gamle Tanke op i Sparekommissionen 1828, men i en lidt større Stil. Han fore­ slog at forøge Distriktslægernes Tal fra 6 til 12 og da at under­ ordne deres Virksomhed under Overlægerne paa Alm. Hospital, ligesom Kompagni- og Eskadronskirurgerne ved Landmilitær- etaten stod under Regimentskirurgerne. Mellem Distriktslægerne

*) Oraklet, under B.

267

Made with