AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)
Samtidig med, at Borgmester Knudsen arbejdede med sine Planer under Debatterne i Borgerrepræsentationen, var han jo nu Alm. Hospitals Overhoved. Med stor Interesse tog han sig ogsaa af sit Hospital og prægede Udviklingen der i de følgende 20 Aar. Hans Hovedtanke var at gøre Anstalten saa tjenlig for dens Formaal, som nu Pengene tillod ham, og at bevare det paa dets gamle Plads efter Programmet i de 49 Punkter. 1871 Med de 49 Punkter gik hen over Hospitalet en Luftning, hvis Betydning man bedst ser ved at betragte i Sammenhæng Punk ternes Virkning paa det daglige Liv i Hospitalet. 26. Maj 1871 stadfæstede Indenrigsministeriet den af Kommunalbestyrelsen vedtagne Omordning af Stadens Fattigvæsen, ogsaa de 49 Punkter. Punkt 2 1, Sondring mellem værdige og uværdige. Der var 5 Hovedfordringer, som gav Beslutningerne af 1871 deres egent lige Karakter som et 1) bestemt System. Se Punkt 2 1, Sondring mellem værdige og uværdige Trængende; 2) Fordeling af Rummene i Fattigvæsenets Bygninger; 3) Fuld Forplejning; 4) Forudgaaende Undersøgelse og Kontrol, som kræver et dyg tigt Opsynspersonale; 5) Indrettelse af særskilte Sygestuer. Bille kaldte ogsaa Punkterne for Systemforandring. Hospitalet ude I Plejeafdelingen, som man nu begyndte at sige, var der 1863 461 Mænd og 757 Kvinder. Og disse mange Mennesker plejedes foruden i Hospitalet i Holmens Arbejdshus i Bred gade og i Nyboder m. fl. Steder. Her fremkommer Filialerne, som foran sagt. Ogsaa Arbejdshusene og Fattiggaarden maatte her gøre Tjeneste. Nikolaj Arbejdshus ................ 1878 Fattiggaarden ................ 1860-1870 B. F. 12. Jan. 1891 206
Made with FlippingBook