AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

tigen, Kandidaterne og andre Funktionærer benyttede Embeds­ boliger og anvende dem til Rum for Lemmer. Kommissionens Forslag 1853 var at lade Hospitalet blive igen, hvad det oprindelig bestemtes til, nemlig en Lemme­ stiftelse, en Plejestiftelse, og saa lade det blive, hvor det var, men at fjerne Sygehospitalet, som i Tidens Løb var vokset op i Læ af den oprindelige Stiftelse og nu overskyggede denne. Det blev ogsaa Magistratens Standpunkt til nogle Aar før Aarhun- dredets Slutning, men da faldt det ogsaa - man kan sige: uden Sværdslag. Byen havde 1769 70.514 Indbyggere, 1895 333.835 Indbyggere. Hospitalet havde 3 Overlæger og fik nu en fjerde 1860. Pa­ tientpladsernes Antal var nu 273 paa den medicinske Afdeling. Professor M. Christensen foreslog at oprette en ny medicinsk Afdeling. Borgerrepræsentationen gik ind derpaa, bevilgede de nødvendige Midler baade til en fjerde Overlæge og en Reserve­ læge. Fra 1. November 1860 blev Reserveaccouchør ved Fød­ selsstiftelsen Th. Aarestrup Overlæge, og 4. Reservelæge blev Kandidat C. T. A. Drejer. Og denne Foranstaltning betragtedes ikke som midlertidig, men som stadig, der vilde finde Anven­ delse ved det nye Kommunehospital. De to nye Læger fik ikke Bolig i Hospitalet. De to andre Overlæger var S. E. Larsen og M. Hassing, den første siden 1843, den sidste fra 1855. 1864 var Duntzfeldts Gaard militært Lazaret fra 7. Februar til 10. September. Hovedbygningen blev udelukkende forbeholdt Kvin­ derne - Nybygning og Sidebygningen, den tidligere Staldbyg­ ning for Mændene. Ved Sygehospitalets Ophævelse 1863 blev Lemmekøkkenet inddraget og hele Økonomien samlet i eet Køkken, under Bestyrelse af Økonomen. Lemmekøkkenet blev Værksted for Lemmer. Inspektørens Have blev lagt til de aabne Pladser for frisk Luft. Holmens Arbejdshus inddrages under Hospitalet Arbejdshuset ophævedes som selvstændig Stiftelse. Her fand­ tes Bredgades Skole, de øvrige Lokaler blev nu underlagt Alm. 201