AlfredBenzon_1849-1949 h5

ninger. Alfasol bruges overfor en Række Infektionssygdomme, af hvilke navnlig Lungebetændelse, Gonorrhé og Meningitis maa nævnes som nogle af de betydningsfuldeste — og særligt vigtigt var det, at det yder­ ligere i 1942 lykkedes Laboratoriet at fremstille et flydende Alfasolpræ- parat, Alfasol-Mikstur, til peroral Behandling af Infektionssygdomme og da især, hvor det gjaldt Behandlingen af Lungebetændelse hos Smaabørn, hvor det hidtil havde været svært i Tabletform at bringe Sulfonamid- Præparaterne i Anvendelse. Man vil af hele denne Fremstilling forstaa, at Krigsaarene ikke gjorde noget Afbræk i det Forskningsarbejde, der udførtes paa Fabrikkerne, men at man tværtimod netop i denne vanskelige Periode naaede frem til en Række meget betydningsfulde Resultater. Et af de allernyeste Forskningsresultater paa Laboratoriet er iøvrigt Fremstillingen af det vigtige Præparat Tubocuran. Som man hører af Navnet, har det Forbindelse med den berygtede, men ogsaa saare nyttige Gift Curare, der har spillet sin dystre Rolle i saa mange Detektivromaner. Det var i Slutningen af 1946, at Forsøgslabo­ ratoriet optog Arbejdet med Curare og en Række beslægtede Stoffer, og dels paa Grundlag af Amerikaneren Kings Arbejder, dels paa original Ba­ sis lykkedes det at fremstille et kemisk rent d-Tubocurarinhydroklorid af raa Curare. Ogsaa i dette Tilfælde lod man Midlet meget nøje klinisk gennemprøve, før man sendte det paa Markedet, iøvrigt en Gennemprøv- ning, der fandt Sted i Samarbejde med Dr. med. E. Trier-Mørch. Tubocuran anvendes ved Bedøvelse under Operationer, idet det virker lammende paa Musklerne, hvad igen bevirker, at der kræves langt mindre Kvanta af det egentlige Bedøvelsesmiddel. Men det bruges ogsaa ved de mere og mere almindelige Chokbehandlinger og ved spastiske Tilstande i Forbindelse med Sindssyge. Det har her kun været muligt at nævne nogle særligt fremtrædende Omraader, paa hvilke Fabrikkernes Samarbejde med danske Læger og Videnskabsmænd har givet vigtige Resultater, men det er nok til at under­ strege dette Samarbejdes store Betydning — og det er klart, at man og­ saa i Fremtiden vil bevare det.

50

Made with