AlfredBenzon_1849-1949 h5

Men dette Tal røber ogsaa den store Forandring, der gennem Tiderne og da først og fremmest gennem den sidste Menneskealder er sket, hvor det drejer sig om Medicinalvarernes Fordeling blandt Publikum. I gamle Dage var det jo saaledes, at Apotekerne i vid Udstrækning købte deres Raavarer og saa selv fremstillede Lægemidlerne efter Lægernes Recepter. Det mystiske L iv bag den matte Glasrude hinsides Skranken var det, der gav Apotekerne deres ganske særlige Atmosfære. Nu breder de færdige Specialpræparater, der bare udleveres over Skranken mod Recepten, sig mere og mere — og omfatter allerede i Dag omtrent Halvdelen af Apo­ tekernes Omsætning. Men en Skildring af Engrosafdelingen vilde ikke være komplet, hvis man ikke omtalte de store Vanskeligheder, man har maattet overvinde i den sidste urolige Menneskealder — under de to Verdenskrige og i den paa mange Maader unormale Mellemkrigstid. Verdenskrigen i 1 9 1 4 kom jo bag paa Menneskeheden som en T yv om Natten, saa man stod egentlig daarligt rustet, hvad Medicinalvarer angik — og kun den heldige Omstændighed, at det ikke kom til den totale Krig, kan man takke for, at det gik saa nogenlunde. Med en Gysen maa man tænke paa, hvordan det var gaaet, hvis Ver­ denskrig Nr. 2 i 1939 var kommet paa samme Maade — men heldigvis var man advaret og havde truffet sine Forholdsregler. »München« er jo blevet et af de mest forhadte Ord i Sproget og er kom­ met til at staa for Opgivelsen overfor Hitler Tyranniet, men eet Gode var der dog ved den Pause, der saaledes indtraadte: den gav Frist, saa man kunde staa med fyldte Lagre, da Krigen virkelig kom. »München« fik nemlig ikke Importørerne af Medicinalvarer til at falde i Søvn. Man var virkelig klar over, at det formodentlig kun drejede sig om en stakket Frist og handlede derefter. Allerede i Aarene før Krigen havde vi jo et Valutakontor, der begrænsede Indkøbene, og frem til Efteraaret 1938 holdtes Lagrene af Medicinalvarer paa denne Maade paa normal Højde. Efter »München« blev der imidlertid givet praktisk talt fri Import, og ikke blot Importører, Fabrikker og Apoteker forsynede sig for læn­ gere Tid, men endogsaa mange kronisk syge Patienter.

39