AlfredBenzon_1849-1949 h5

bevisende Talere. Der gives vittige Talere. Men naar disse to Egenskaber forenes hos samme Mand, faar man den usædvanlige Orator — og det gjorde de hos Alfred Benzon. Naar hans karakteristiske Skikkelse viste sig paa en Talerstol, kunde han, Forsamlingens Karakter ufortalt, altid være sikker paa aandeløs Opmærksomhed. Sin største Indsats gjorde han vel indenfor Danmarks Apotekerfor­ ening, hvis myndige og initiativrige Formand han var i den lange Aar- række fra 1894 til 1926 — og det var kun rimeligt, at han ved sin Tilbagetræden udnævntes til Foreningens Æresmedlem. Der var dem, der skumlede over hans Dobbeltstilling som Storfabrikant og Apotekernes Tillidsmand, men han mødte disse Angreb med en Overlegenhed, der fik dem til at prelle af. Hans Hovedindsats var hans Medvirken ved Udarbejdelsen af Apoteker­ loven af 1 9 1 3 , der afløste den hæderværdige Forordning af 1 672 om Me- dicis og Apotekere. Megen Bitterhed kom derimod ud af hans skarpe Modsætningsforhold til Dansk Farmaceutforening, hvis Krav han energisk bekæmpede — og det endte da ogsaa med den store Farmaceut-Strejke, hvis Udfald var ham en alvorlig Skuffelse. Det politiske L iv maatte virke tiltalende paa en Natur som hans. Han var i længere T id Medlem af Københavns Borgerrepræsentation (tilhørende den liberale Opposition) og en Overgang ogsaa af Folketinget, men mon han dog ikke fik mest Tilfredsstillelse ud af sin mangeaarige Virksomhed som Medlem af Havneraadet. Alt i alt fik han rig Lejlighed til at arbejde for sin By, som han elskede, og han var bl. a. medvirkende ved Opførelsen af Langeliniepavillonen og Opstillingen af Gefionspringvandet. I den Slags Sager havde han et eget Tag paa at faa sin Vilje sat igennem. En betydningsfuld Gerning, hvis Virkninger spores den Dag i Dag, gjorde han som Bestyrelsesformand eller Medlem i en Række af vore største nationale Foretagender. Man behøver blot at nævne: De forenede Bryggerier, Den kongelige Porcelænsfabrik, Privatbanken og forskellige Dampskibsselskaber. Han var Citymanden i den klassiske engelske Stil.

30

Made with