AlfredBenzon_1849-1949 h5

gyldige Form og baade i Ind- og Udlandets Øjne kom til at staa som Danmarks førende i sin Branche. Det blev en lang Periode. Otto Benzon døde først i 1927 og Alfred Benzon i 1932 . Hvilken Udvikling spændte dette Aaremaal ikke over. Mens de to Brødre stod for Styret, sprængte København definitivt sine Volde og voksede fra den idylliske, lidt stillestaaende Provinsby til den moderne, larmende Storstad. Med Væksten fulgte de politiske, de øko­ nomiske, de sociale Kriser— og de mærkedes ikke blot i Hovedstaden, men i hele Landet. Det gamle patriarkalske Forhold mellem Principal og Ar­ bejdere blev afløst af de Betingelser, som den moderne Fagbevægelse stiller. Det paa saa mange Maader lykkelige europæiske Frihandelssystem blev afløst af Toldpolitikkens, Restriktionernes og Statskontrollens Epoke. Den første Verdenskrig kom med Forsyningsvanskeligheder, med A f­ spærring mellem Landene, som Verden ikke før havde oplevet i Indu­ strialiseringens Periode. Rent videnskabeligt skete der ogsaa en Udvikling, der maatte stille helt nye Krav til en Fabrik og en Handelsvirksomhed som den Alfred Ben- zon ’ske, ikke mindst efterhaanden som de nye kemiske Lægemidler kom i Forgrunden. Der var Fælder og Vanskeligheder nok, men ikke des mindre voksede Virksomheden sig altsaa gennem det altsammen større og stærkere. Allerede i 1887 oprettedes Afdelingerne for Fremstilling af Kakao­ pulver og Sæber, derunder medicinske, Piller o. s. v. En Ildebrand i 1893 førte til yderligere Udvidelser. I 1900 byggedes det nye Kogeri, de nye Destillationskamre og de rummelige og velindrettede Laboratorier. Om ­ kring 1908 blev hele Kraftanlægget revolutioneret og moderniseret og bl. a. indstillet paa Døgndrift. Naar man tænker paa Danmarks Lidenhed, er det imponerende, at det har været muligt at opbygge en Fabrik for Kemikalier og Droger i et saadant Format, men det har ogsaa kun været muligt i Kraft af Kombi­ nationen med Engros-og Detailhandelen og Eksporten ikke at forglemme. Saa tidligt som i 1902 havde man maattet bygge til den gamle hyggelige Lagergaard — men heller ikke det gav Plads nok — og i 1908 paabegyndte

26