AlfredBenzon_1849-1949 h5

var der noget tvillingeagtigt over deres Opvækst. De tog begge Artium i 1873 — og blev derefter Disciple paa Svaneapoteket. Nogen haard Lære­ tid var det ikke, for de havde gennem Drengeaarene færdedes hjemmevant baade paa Apoteket og i Fabrikken og kendte baade Recept-Latinen og de kemiske Processer. De havde ogsaa indsuget en dyb Kærlighed til alt dette, der var udsprunget af deres Faders Frodighed — og selv om de senere, akkurat ligesom Faderen, blev fanget af højst forskellige Interesser, var og blev Virksomheden for dem Nr. 1. Efter Filosofikum og Medhjælpereksamen, som de ogsaa tog sammen, skiltes deres Veje. Alfred Benzon kom som Examinatus pharmaciæ til Nykøbing paa Fædreneøen, mens Otto Benzon læste videre til Kan­ didateksamen. Et halvt Aar senere fulgte Broderen efter, og efter yderligere at have uddannet sig paa polyteknisk Læreanstalt og paa Wiréns Handelsakademi fik han som den første af de to Ansættelse paa Faderens Kontor. Otto Benzon tog sig først en lille Ekstratur med Statsvidenskaben, men efter at være blevet cand. polit. i 1878 , vendte han tilbage til Farmacien. De skuffede ikke deres Faders Tillid — og i 1884 var han fuldt optaget af at forberede deres Optagelse i Firmaet fra Nytaar, og det var vist hans Mening saa at omdøbe det til »Alfred Benzon & Sønner«. Men et L iv som Alfred Benzons slider selv paa den stærkeste Kon­ stitution — og netop som han med Faderstolthed tumlede med disse Fremtidsplaner, var det Slut. Den 19. December 1884 døde han. Det var en Bristning af et Blodkar i Hjernen, der i Løbet af et Par Timer afsluttede et frugtbart og ind­ holdsrigt Liv. I Stedet for Faderens Meddelelse om Sønnernes Indtræden maatte disse nu Dagen efter hans Død til de mange Kunder udsende et Cirkulære om, at Firmaet vilde blive ført videre under Stifterens Navn. Ved sit 25 Aars Jubilæum var Alfred Benzon blevet udnævnt til Ridder af Dannebrog — men ved det Nytaar, han havde imødeset med saa store Forventninger, skulde han have været udnævnt til Etatsraad. Denne gamle, smukke Titel er nu afskaffet, men den var dengang en naturlig Hæders­

2 4

Made with