AlfredBenzon_1849-1949 h5
Det var en historisk Virksomhed, den 25-aarige Apoteker overtog. Svaneapoteket var blevet oprettet i 1660 af Christopher Heerfordt og er saaledes det tredieældste Apotek i København. Det laa oprindeligt i Højbrostræde, men flyttedes i 1782 til sin nu værende Adresse paa Østergade — og dér fandt Alfred Benzon det gamle Apotek og gjorde det til Udgangspunktet for en Virksomhed, der engang skulde blive en af Danmarks store. Virksomheden var ellers beskeden nok: en aarlig Omsætning paa 14.000 Rigsdaler og et Personale paa 10 Mand — ikke meget, naar man tænker paa, at det drejede sig om et af Hovedstadens største og fornemste Apoteker. Men der skulde hurtigt komme Gang i Tingene. Allerede samme Aar, som han overtog Apoteket, grundlagde han Engroshandelen, som til at begynde med havde til Huse paa anden Sal og paa Lofterne over det gamle Svaneapotek, og som hurtigt fik en meget stor Omsætning. Alligevel var det stadig Tanker om Fabrikation, der optog ham — og selv følte han vel, at han først rigtig var kommet i Gang, da han i Be gyndelsen af Tresserne havde kunnet købe den nyligt anlagte Anilinfabrik »Sophiehaab« ved Kalvebod Strand, der dengang skar ganske anderledes ind i København, end Tilfældet er i Dag. Fra dette Køb er det, at Firmaets Udvikling skriver sig. D et var altsaa som Apoteker, Alfred Benzon begyndte i København — og han gjorde det i en idyllisk Tid. Vi har nok talt om det store Vingesus, der gik over Europa og over Danmark, men det brede Folk lader sig ikke ret længe holde i Oprør. Da den nye Forfatning var blevet en Kendsgerning, da Treaarskrigen var vundet, faldt man hurtigt til Ro og hyggede sig bag Voldene, de kære Volde, der endnu stod og for de fleste var Byens Grænse. — Det var Klubbernes, de gode Middages, den naive Livsglædes Tid. Det bitre Neder lag i 1864, den aandelige Rastløshed, der begyndte med Georg Brandes’ Optræden, de store Bygge- og Grunderperioder, der fejede hen overVol
9
Made with FlippingBook