AktieselskabetFisker&Nielsen_1906-1956

haverne kun hæve det strengt nødvendige til sig selv. En lang Arbejds­ dag og et lille Forbrug var de to Heste, som blev spændt for Vognen. Hold Omkostningerne nede og dine egne Konstruktioner oppe, blev Virksomhedens lykkelige Motto. Resultaterne begyndte lidt efter lidt at melde sig. Den første sam­ lede O rdre var paa 3 smaa Ventilatorer og 2 Køkkenelevatorer til en nyopført Restaurationsvirksomhed. Prisen var lav. Kun ca. 1.000 Kr. Dette var nødvendigt for at komme ind foran ældre og mere kendte Firmaer. Endda maatte der i sidste Ende kvitteres 121/ 2 Krone, da Pengene omsider faldt. Det var til at overse - bagefter. Men Forhol­ dene var saa smaa, at denne Begivenhed er blevet husket. Hele Salget i 1906 androg 4.000 Kr. Saa hver Krone talte. I dette og de nærmeste Aar var Fabrikationen samlet om de nævnte smaa Elektromotorer og desuden om særlige Specialiteter som Blæ­ sere, Ventilatorer, Slibemaskiner og lign. Takket være Maskinernes hensigtsmæssige Konstruktion og solide Udførelse steg Salget hurtigt. De 4.000 Kroners Salg i 1906 voksede til 24.000 Kr. i det følgende Aar, og med den stadig stigende Fremgang var en Udvidelse af Værkstedet nødvendig. I Oktober 1907 flyttede da Virksomheden til større Lo­ kaler i Holtegade 5 paa Nørrebro. Der blev indrettet eget Kontor - ved at fraskille et Hjørne a f Værkstedet. løvrigt passede Nielsen stadig Arbejdet ved Maskiner og Værktøj, Fisker fik Ideerne, tegnede og konstruerede inde i sit Indelukke samt støvede Byen rund t for at skaffe Kunder, demonstrere og give Tilbud.

Made with