AfMitLivsAarbøger_1795-1826

89 smukke Beriderske, som gjengjældte vor Hilsen med coquetterende Skjelmeri. Hos vor venlige Vertinde mødte vi den kjærlige Modtagelse, hvorpaa vi altid kunde gjøre Regning; ved Middagsbordet fik vi Mad og Vin i Overflødighed, og Kaffen blev drukket i Billardstuen, som var i Stue-E tagen ud imod Skoven. Dette morede mig ikke længe, da jeg til den Tid neppe havde seet et Billard; og medens Theodor spillede med en anden ung Herre, gik jeg , uden at tage min Hat, ud i Haven, derfra ind i Skoven og standsede først, da jeg saae den samme Skjønhed, som jeg om Formiddagen havde seet tilæsels, sidde i Græsset ved noget Tøi, der var lagt paa Bleg, tilligemed en anden P ige, der ikke havde noget romantisk Udseende. Jeg havde neppe opdaget den Skjønne i Græsset, førend jeg til min Overraskelse saae hende gjøre en Kolbøtte mellem B legetøiet, og idet jeg gik nærmere for at see disse overgivne Kunster, fortsatte hun dem gjentagne Gange. Paa engang syntes hun at opdage denne Actæon og tilraabte mig i skoggrende Latter: «G lem ik k e D e r e s H a t!» Jeg gik nærmere, og nu opdagede hun, som hun sagde, at hun havde taget feil. Dermed var en Samtale indledet og jeg præsenteret. Jeg opdagede hurtigt, at hun