AfMitLivsAarbøger_1795-1826
74 En Dag i Februar d. A. fik jeg fra Fru Fr. Brun en Indbydelse og blev modtaget af hende, som havde gjort Bekjendtskab med min «P s y c h e », over al Forventning. Jeg maatte tage Plads hos hende i Divanen, men overlod hende at føre Conversationen, da jeg mærkede, at hun var saa tunghør, at hun ikke let kunde forstaa mine beskedne Replikker. Vor Samtale blev imidlertid afbrudt, da hendes Datter, den tidt besjungne Ida Brun, nu indfandt sig og hilsede venligt paa mig — men med en Basstemme, der maatte overraske fra en saa deilig, kvindelig Skikkelse. Lidt efter indfandt Ludvig Heiberg sig — han var allerede hjemme der i Huset — og jeg troede strax i ham at see en Tilbeder af den Dame, som han har besjunget som «Narcis-Adelaide.» Jeg gjorde altsaa ved denne Leilighed Bekjendt skab med ham, hvis «Pottemager Walter» jeg især beundrede. Da jeg ved hans Ankomst havde trukket mig lidt tilbage, førte FTu Brun mig ved Haanden hen til ham og bad ham hilse paa «en yngre Brodér.» Han nævnede mig strax ved Navn, fortalte, at han havde læst nogle af mine Digte, at det havde forundret ham, «at jeg ikke havde sat mit Navn paa Titelbladet» — jeg troer, at
Made with FlippingBook