AfMitLivsAarbøger_1795-1826

66 — det var ikke til at komme ud af det med en Lærer som Dr. Simon Meisling, der selv kjedede sig ved Underviisningen og søgte sin Adspredelse i, ved alle Leiligheder, at være saa ubehagelig som muligt. Han lod Intet falde til Jorden, som han kunde benytte til sine Drillerier. Lidt Opmuntring havde jeg dog i Schierns Timer. Han foredrog Mathematiken med en A lvo r, der krydredes jevnligt af Humor og Vittighed. Han var en smuk og livlig Mand, der selv havde siddet paa Skolebænken og sommetider ikke var bange for endnu at tage Plads imellem o s, skjøndt han dog vidste plud­ selig at slaa om, naar han mærkede, at Kam­ meratskabet gik for vidt. A f Geometrien vidste jeg at udfinde en poetisk Side; jeg havde en vis Følelse for denne Videnskabs Musik og indre Harmoni, men Tal har i denne Verden altid kostet mig megen Bryderi, da min Hjerne formodentlig mangler Knager til at hænge Tallene op paa. Den kjære Schiern, som tilfulde kjendte min Svaghed, tog derfor, da vi kom op til L ig ­ n in g e r n e og desl., meget lempeligt paa mig, og som oftest hjalp jeg mig med en Spas, som han meget villigt tog til Indtægt. Ja , jeg fik endogsaa flere Gange brillante Charakterer, naar